HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Om Børsens dragespir 155 Tilbage står et meget væsentligt og måske uløseligt spørgsmål: hvem har ledet de forskellige håndværkere, tømmermesteren og poussereren, og hvem har fået den originale idé at lade dragehalerne slynge sig op om spiret helt til dets top? Det kan naturligvis være Ludvig Heidt- rider, men der er andre, lige så sandsynlige muligheder, bygmesteren eller bygherren. Hvis det er arkitekten, kan der kun blive tale om Hans v. Stenvinkel den yngre, som efter broderens død fik bestalling 10. december 1619; han skulde lave rids­ ningerne og anordningerne på bygningerne, hvor og når det befaledes ham, og have flittigt tilsyn med kongens bygninger, stenhuggeri og alt sådant arbejde, som kon­ gen giver ham ordre om .12 Men nok så fristende er det at antage, at kongen selv har haft en finger med i sp il­ let. Christian 4. var jo i al fald et stort stykke af en arkitekt, han kritiserede ofte skarpt sine bygmestre, han gav praktiske og gode anvisninger om bygningsdetail­ ler, havde foderaler med skabeloner (arkitekturtegnin­ ger) stående i sin daglige stue og kunde selv tegne. Vi veed, at han gærne besøgte arbejdspladser og værkste­ der, og det ligger såre nær at forestille sig, at han under en visit hos Heidtrider på Tøjhuset har undfanget idéen. V ilhelm Wanscher, der i sin bog om Christian 4.s bygninger så ivrigt er gået i marken for kongens selv­ stændige indsats i arkitekturen, har uden kendskab til fyrværkerimotivet formodet, at kongen måske har ladet sig inspirere af den 4 alen lange narhvaltand (eller en­ h jørn ingshorn ), der stod på Frederiksborg, og som 1640 blev skænket til dronningen af Frankrig .13 Begge insp i­ rationskilder lader sig meget vel forene, og hertil kom­ mer, at dragerne synes at skyldes pludselig indskydelse 12) Kane. brevbøger 1616—20, s. 741. !3) V. Wanscher: Christian 4.s Bygninger 1937, s. 119, 121.