HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

154 Chr. Axel Jensen har kendt billeder af Kinas blå himmeldrage. Men noget sikkert ved vi ikke derom, Ove Giedde har i al fald ikke, som Marco Polo hundreder af år tidligere, kunnet se drager på k inesiske tempeltage. Og den hjem lige, euro­ pæ iske tradition synes at veje nok så tungt i vægtskå­ len. Dragerne kendtes allerede i den k lassiske oldtid, og occidentens m iddelalderkunst er rig på disse fan tasiskab ­ ninger. Helgenbilleder træder dem under fødderne, og i talrige nordtyske og skandinaviske kirker har ryttersta­ tuer af S. Jørgen nedlagt frygtelige drager og befriet prinsessen . At alle de europæiske drager kan lede deres stamtræ tilbage til orienten, til Kina, til Babylon og Bi­ belen, er en sag for sig. Den fjærne genealogi, der for­ taber sig i oldtidens mørke, var i al fald ukendt på Chri­ stian 4.s tid, og selv om også krudtet er en k inesisk op­ findelse, tyder alt på, at fyrværkerikunstens drager er direkte efterkommere af middelalderens fabelvæsener. I denne sammenhæng bør det også nævnes, at børs- spirets vingeløse firben strængt taget slet ikke tilhører dragefam ilien, som normalt bærer vinger, men korrek­ tere kunde kaldes langhalsede krokodiller. Hidtil har der ikke været anledning til at fremhæve dette, da vi jo har samtidens egne ord for, at den fra første færd op­ fattede dem som drager, og vingeløsheden kan simpelt­ hen skyldes tekn iske årsager. Det vilde have været van ­ sk elig t at frem stille vinger af blyklædt træværk, og det vilde vel også have forringet helhedsvirkn ingen . Men hvis man overhovedet vil tillægge dette træk nogen be­ tydn ing, synes det snarere at stamme fra europæiske drager end fra Kinas blå himmeldrager. Og fyrværkeri- mestrene kendte jo også krokodiller. Bestemmelsen af børsspirets drager som fyrværkeri- dyr uddyber og levendegør forståelsen af dets fan ta si­ fulde komposition. Men selv denne nye analyse udtøm­ me ingenlunde problemerne om dets tilb livelsesh istorie.