HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

156 Chr. Axel Jensen efter arbejdets påbegyndelse. De nævnes ikke i den op­ rindelige kontrakt med Vidt Kragen, der 6 . december 1623 kun skulde have 100 rd. for tømmerarbejdet, og de dukker først op i den før citerede regnskabsnotits an­ gående Heidtrider 24. april 1624. Wanscher har påvist, at børsspiret i sin grundform nøje svarer til Kragens nu forsvundne spir på Sorø kirke fra 1625 og således kan have været projekteret uden dragerne. Naturligvis kan alle sådanne hypoteser ikke blive an­ det end gætteværk. Selv Wanscher må indrømme: „Vi kender for lidt til de gamle Mestres intime og maaske tilfæ ld ige Forudsætninger“. Vi er uvidende om de sam ­ taler, kongen og Heidtrider kan have ført, og hvis der ikke engang gøres et nyt og uventet arkivfund, vil Chri­ stian 4.s virksomhed som udøvende arkitekt altid for­ blive dunkel og gådefuld. Af danske bygnings- og sk ib s­ tegninger fra hans tid kender vi jo kun en stump papir med to løse krads, som kan være gjorte af den kongelige hånd — alt andet synes at være gået tabt. Men hvem der end er ophavsmand til spirets drager, og hvem der end har været arkitekt, Børsen, hvis byg­ geprogram er ændret under opførelsen, og hvis gavle og spir er tilføjelser til det oprindelige projekt, er alligevel blevet et så helstøbt bygværk, at den uden større skade har kunnet tåle fornyelserne af murværk og sten, tøm ­ mer og blytækning. Ligesom Holbergs Magdalone har den beholdt sine lineamenter, ikke blot den muntre rig­ dom, men også den herlige helhed i facaderne og tag­ værket. Kvistgavlene, der når op i højde med tagryggen og støtter rytterspiret, forener festlig rejsning og fast tyngde, så at den lave bygning den dag i dag formår at hævde sig med glans overfor anmassende naboer. Børsen og Rosenborg er renaissancejuvelerne i vort bybillede, og dens „emblematiske“ dragespir er enestående i Europa.