HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår 121 svarer på spørgsmålet, om arbejderens indtægter er til­ strækkelige til et tarveligt udkomme: „Naar baade Mand og Kone gør deres Pligt, naar Familien ikke er for stor og navnlig ikke har flere ganske smaa Børn, naar intet Uheld som Sygdom eller Arbejdsstandsning i den gode Tid støder til — ja! men alle disse Betingelser maa være til Stede, da det selv med den bedste V ilje ikke er muligt at lægge til Side for mødende Tilfælde. I Reglen altsaa n ej“.40 Det er da også hævet over enhver tvivl, at arbejds- mændene oftest var forgældede. Selv arbejdsgiverne ind­ rømmer det alm indeligvis, og alle de 19 undersøgte ar­ bejdere opgiver at have gæld. Fabriksarbejderen nr. 5 i tabel 3 tilføjer m istrøstig, at hans gæld i 13 år aldrig er form indsket. Men når det drejer sig om årsagerne til denne forgældelse, gik meningerne, som man kunne vente sig det, vidt fra hinanden. Jeg kan ikke undlade at citere en arbejdsgivers synspunkt, fordi det på så rammende en måde giver udtryk for visse arbejdsgiveres liberalistiske opfattelse. Det drejer sig om W. A. Tutein fra Puggaards raffinaderi, som erklærer: „Det er en Erfaring, jeg meget hyppig har gjort, at naar en Arbej­ der faar en Plads i Raffinaderiet, han da meget kort efter (fire til 6 uger) gifter sig, og da han endnu intet har sammensparet, han da maa gøre Gæld for at sætte Bo. Jeg antager derfor, at af 10 Gældstilfælde er 8— 9 op- staaet af denne Grund — jeg tror overhovedet den alm in­ deligste Grund; med andre Ord: det er Arbejderens egen Sky ld !“ Det var i øvrigt også en temmelig udbredt op­ fattelse hos fattigforstanderne, at gælden blev grundlagt ved ægteskabets indgåelse. Det var almindeligt, at de nygifte gik til en møbelhandler (eller til en marskandi­ ser), hvor de fik en seng, et klædeskab, en sofa, et bord, et par stole o. s. v. til et beløb af 60— 70 rd. De lejede da tingene for omkring 3— 4 rd. månedlig, og efter et