HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

1 2 0 R. W illerslev grad var slet stillet, både fordi de var dårligere lønnet, og fordi de som regel ikke var af nogen varig karakter. Det må have hørt til undtagelserne, at en kvinde har kunnet supplere mandens indkom st med omkring 150 rd. årligt. Betragter vi dernæst de øvrige budgetter på tabel 3, viser det sig, at de samlede udgiftsposter til de 3 eller 4 hovedgrupper ligger mellem godt 300 og 522 rd. For alle budgetter er udgifterne hertil gennem sn itlig 380 rd., me­ dens den gennem snitlige indkomst er 337 rd. Det kan vist betragtes som givet, at enten må 1872 være et excep­ tionelt dårligt år — hvad der, som vi senere vil se, ikke er grund til at antage — eller også er indkomsterne, som tidligere antaget, opgivet for lavt eller slet ikke opgivet for hustruernes vedkommende; hvilket sidste jo ligeledes er tilfæ ldet for børnene. Men selv under denne forud­ sætning er det klart, at en arbejderfam ilie måtte have de største vanskeligheder ved at få pengene til at strække til dagen og vejen. En årlig udgift til de 3 eller 4 ho­ vedposter på ca. 380 rd. betyder, at man har levet på omtrent samme tarvelige niveau som arbejderen i tabel 5. For at opretholde en sådan „standard“ krævedes im id­ lertid en årlig indtægt, som vedvarende lå over 400 rd. Der var jo foruden de tre eller fire hovedposter, vi har opsummeret, adskillige andre udgiftsposter for en fa ­ milie, som f. eks. sygeforsikring, udgifter til børnenes skolegang, når de da ikke gik på fattigskolerne, forny­ else eller supplering af indboet, fornøjelser m. m. Med hensyn til fornøjelser, da er det i øvrigt karakteristisk, at ikke en af de 19 arbejderfam ilier har sat penge af hertil. Kom selv en såkaldt „bedrestillet“ arbejderfam ilie ud for sygdom eller arbejdsløshed, har der vel i alm indelig­ hed kun været to udveje: lån eller fattigvæsen. Vi kan i denne forbindelse citere, hvad en af fattigforstanderne