HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

1 2 2 R. W illerslev v ist antal måneders forløb blev de udlejede sager leje­ rens ejendom. Når gæ ldsposten i bedste fald var betalt, var fam ilien allerede forøget.41 Som hovedårsag til gælden angiver arbejderne oftest for lav arbejdsløn, arbejdsløshed, sygdom, fam iliens for­ øgelse o. 1. Gælden er i regelen til marskandiseren for klæder, til arbejdsgiveren for forskud, til husværten på grund af huslejerestance, til Assisten tshuset og til sidst til pantelåneren. Om denne sidste låneform siges, at den „i Alm indelighed er saa udbredt imellem Arbejderklas­ sen, at man næppe finder, enten gifte eller ugifte Arbej­ dere, uden at de er i Besiddelse af „Laanesedler““. Pante­ lånerne opgives at tage en rente på indtil 200 %.42 Det materiale, som ligger til grund for nærværende afhandling, stammer for en alt overvejende del fra be­ gyndelsen af året 1873 og sku lle således belyse tilstan ­ den blandt arbejderne, som den var i året 1872. Spørgs­ målet er imidlertid, om denne redegørelse har gyldighed for et større tidsrum , eller om den kun har gyldighed for netop året 1872 — eller for at udtrykke det på en anden måde: om året 1872 kan betragtes som et for­ holdsvis normalt år, når der er tale om arbejdernes løn­ n inger og udgifter? Dette spørgsmål er af den daværende professor i nationaløkonom i, W ill. Scharling, besvaret med et afgjort nej. I et par artikler i Nationaløkonom isk T id ssk rift for 1874 om den danske arbejderstands øko­ nom iske stilling — artikler, som for en væsentlig del er bygget over indenrigsm inisteriets omtalte redegørelse for arbejdernes økonom iske vilkår — kommer han til det resultat, at året 1872 var et eksceptionelt år i økonom isk henseende. 1872 var ifølge Scharling det sidste år i en længere periode, hvor arbejdslønningerne holdt sig kon­ stante. „Det foreliggende Aktstykke maa saaledes betrag