HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II
Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår H 9 lede udgifter mellem ca. 270 og 290 rd., en sum, som ifølge tabel 6 vidner om en utrolig lav levestandard. Men der kan efter det, vi hidtil har oplyst om arbejdernes indtægter, ikke være tvivl om, at en ikke ubetydelig del af den danske arbejderstand har levet under disse v il kår, nem lig alle de, hvis hustruer eller børn intet tjente eller kun tjente lidt. Og det må have været tilfæ ldet for adsk illige familier. Industrien var endnu så lidet udvik let, at den langt fra kunne absorbere al den kvindelige arbejdskraft, der stod til rådighed, herpå er kvindernes påfaldende ringe løn et tilstrækkeligt bevis. Ifølge inden rigsm inisteriets undersøgelse var daglønnen for en vok sen kvinde gennem snitlig ca. 58 sk. pr. dag. Denne byg ger imidlertid som anført på arbejdsgivernes op lysn in ger, og det kan nævnes, at hos Jacob Holm og Sønner var daglønnen kun ca. 40 sk. pr. dag.39 Det vil med andre ord sige, at inden for industrien lønnedes kvinderne kun med omkring 50% af, hvad arbejdsmændene fortjente. Arbejdsdagen var såvel for den kvindelige som den mandlige arbejder omkring 12 timer incl. pauser til sp is n ing m. m. Og hvad dette har betydet for en fam ilie med børn, hører der egentlig ikke megen fantasi til at fore stille sig. „Ofte hjælper Konen til“, udtaler forstanderen for 6. fattigdistrikt, „men Fordelen derved er tvivlsom , da hendes Arbejde næsten altid bliver skandaløst slet betalt“. Resultatet heraf er, at manden går ud, og bør nene forsømmes. „Den gifte Kvindes Emancipation fra alt selvstændigt Erhverv vilde være en Velsignelse for Sam fundet“, tilføjer han. Nu var imidlertid fabriksarbejde undtagelsen, og ar bejde af en mere tilfæ ldig karakter som syning, vask, strygn ing og rengøring og lignende det almindelige, hvad man bl. a. kan slutte sig til af arbejdsgivernes udtalelser på skema A. Og var fabriksarbejde end dårligt lønnet, så er der ingen tvivl om, at disse erhverv i endnu højere
Made with FlippingBook