HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår 1 1 7 til brændevin m. m., bliver der tilbage ca. 240 rd. til de egentlige levnedsm iddelomkostninger, d. v. s. at en så­ dan fam ilie har levet på omtrentlig samme puritanske madstade som den fam ilie, hvis husholdningsbudget er gengivet i tabel 5, og hvis årlige fødevareudgifter beløb sig til godt 230 rd. Nej, forklaringen er sandsynligvis den, at fam iliens indtægter er angivet for lavt, idet man enten har opgivet konens indtægt for lavt eller sat den til 0. Og endelig er der ikke af nogen af de 19 arbejdere opgivet indtægt for børnene, skønt vi ved, at barnearbejde på den tid var meget alm indeligt, og i den forbindelse kan nævne, at når den tilladte aldersgrænse for fabriksarbejde ved loven i 1873 blev sat så forfærdende lavt som til ti år, påstodes det bl. a. at skyldes hensyntagen til arbejder­ fam iliernes økonom i.35 Der kan ikke herske tvivl om, at forudsætningen for, at en arbejderfam ilie kunne bruge 314 rd. til post II og III og heraf benytte omkring 240 rd. til indkøb af lev­ nedsm idler og tillade sig den luksus at spise varm mad fire gange om ugen, var et forholdsvis vellønnet ar­ bejde for hustruen, eller hvis hustruens arbejde var m in­ dre givende, at børnene hjalp til. Hvad post IV i tabel 3, udgiften til klæder, angår, er det umuligt på grundlag af tabellen at danne sig et no­ genlunde pålideligt skøn over denne udgiftsposts stør­ relse. Arbejderne har sikkert selv kun undtagelsesvis været klar herover, så meget mere, som udgifterne til klæder altid er af en meget elastisk karakter. Når Dansk Arbejdersamfund for første kreds opgør klædeudgifterne for arbejdsmænd i almindelighed til 34 rd. 4 mk. årlig, er det sandsyn ligvis på grundlag af temmelig tilfæ ld i­ ge oplysninger. Det eneste arbejderhusholdningsbudget, hvor udgifterne til klæder omtales, er husholdn ings­ regnskab 1 (tabel 4 ), som med en sam let månedlig ud