HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976
VOR FRUE K IRKES REL IKV IER 41 kan enten være fordelt på øvrige forhåndenværende relikviegemmer eller samlet anbragt i midlertidige beholdere. Den første af de ud- stregede relikviegemmer kaldes vas annunciationis og kan have været et skrin, dåse eller bæger med en afbildning af jomfru Marie bebu delse. Ifølge Joseph Braun »Die Reliquiare« fra 1940, som fortsat må betegnes som standardværket over europæiske relikviegemmer, kunne vas i senmiddelalderen bruges om en hvilken som helst form for reli kviebeholder. Ordet forekommer kun den ene gang i Frue kirkes lister, men findes både i forbindelse med Lunds domkirke og franciskaner fortegnelserne. I relikvielisten er vas’ens indhold krydset over, og de tre relikvier er anbragt i andre gemmer; hårrelikvien i det nye Marie-bil- lede, stykkerne af St. Annas arm og af St. Elisabeth er sammen med 8 andre relikvier i »en sort nød (formentlig en kokosnød) med Dødens billede på toppen«. Selv om dødedans-motivet bliver populært mod middelalderens slutning, er fremstillingen af døden i form af benrad og dødningehoved sjældne, og det er helt usædvanligt at se Døden i forbindelse med relikvier, Braun har ingen eksempler.22 De to andre udstregede relikviegemmer er et sølvskib på fod og det foran omtalte Marie Magdalene billede. I begge tilfælde er der i reli kvielisten kun sat kryds over omtalen af beholderne, mens der intet er sket med relikvierne. De fleste kan være identiske med andetsteds om talte, men »to betydelige stykker af St. Kjeld« nævnes kun her, og selv om Viborgs værnehelgens anseelse uden for Jylland var begrænset, kan de dog næppe være forsvundet i mængden af navnløse relikvier. Man synes her at måtte regne med beskedne, evt. midlertidige, gemmer som erstatning for de afhændede. Hvad angår de tre relikviegemmer, som findes i relikviefortegnelsen, men mangler i den korte liste, så gælder udstregningerne også deres indhold. Det drejer sig om et skib med bog stavet A, en sølvampulle og et sølvkors med en krystal i midten. Ind holdet af de to første beholdere kan genfindes andetsteds, men ikke sølvkorsets; det indeholdt noget af St. Juuinus (dvs. Jovin) og andre unævnte relikvier - måske er den lidet kendte helgen selv blevet til en »unævnt« ved omflytningen. Hvilken af to mulige St. Juvinus, hvilken martyr Julian og hvilken bekender Domitian, man i København har relikvier af, lader sig ikke afgøre, da de ikke har fundet plads i kalenderen - hverken i den sam tidige missale-kalender eller i den ældre og endnu mere martyrologisk
Made with FlippingBook