HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

40

THELMA JEXLEV

nævnes i gruppen »jomfruer«: de sanctis in Selis.20 I København forekommer St. Sunniva sammen med en St. Otto-relikvie i »en sort nød med forsølvning«. For både Ingrid og Sunniva er tilstedeværelsen af relikvier i København et vidnesbyrd om en kult, der i øvrigt kun har sat meget svage spor i det danske bønnebogsmateriale. Noget tilsva­ rende gælder for biskop Otto af Bamberg, der ligesom de nordiske hel­ gener er en lokalhelgen med en meget begrænset udbredelse. Udover sit eget stift er han fortrinsvis kendt fra Pommern.21 Det er en nær­ liggende tanke, at Otto relikvien er medbragt til København af Erik af Pommern, den må i alt fald være et resultat af de øgede forbindelser mellem Danmark og Pommern fra slutningen af 1300tallet og til mid­ ten af 1400tallet. Dette, at den forsølvede nød kun indeholder relikvier af to så sjældent forekommende helgener som Sunniva og Otto, mel­ lem hvem der i øvrigt ingen forbindelse er, synes jeg, peger henimod kong Eriks person. Sunniva relikvien kan han have erhvervet på sin norske rejse i 1404. I al almindelighed kan man næppe forvente nogen samhørighed mellem de relikvier, som er anbragt i det enkelte relikviegemme, da der middelalderen igennem er blevet flyttet rundt på relikvierne. I op­ gangstider har man skaffet sig fornemme beholdere af ædeltmetal, mens man i andre perioder på grund af indtrufne ulykker eller i akut økonomisk trang har måttet ofre kostbarhederne og nøjes med mere beskedne gemmer til opbevaring af relikvieskattene. I de franciskanske fortegnelser fra København og Roskilde siges udtrykkeligt flere steder, at mange helgennavne er gået tabt, fordi relikvierne har været gen­ stand for mange omflytninger. Netop m .h.t. udskiftning af relikviegemmer og flytning af de en­ kelte relikvier er det vanskeligt at opnå en fuldstændig forståelse af de to Københavnerfortegnelser. Relikviarlisten er vel først og fremmest et praktisk hjælpemiddel for de gejstlige, som skulle arrangere opstilling og frembæring ved relikviefesten, mens listen over de enkelte relikvier formodes at være blevet oplæst, så at hver enkelt i de forsamlede folke­ skarer kunne lægge mærke til sine yndlingshelgener, bede bønner til dem - og yde sin skærv. I relikviarfortegnelsen er nrr. 5 og 19 fra højre og nr. 14 fra venstre gennemstreget, og som forklaring er tilføjet med alm. skrift: pro struc- tura, derimod siges der intet om, hvor man har anbragt relikvierne. De