HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

VOR FRUE K IRKES REL IKV IER

3 9

relikvier indeholdt billedet en tand af St. Lucius, noget af hans pallium og af den skjorte, han bar under sit martyrium. Treenighedsbilledet hørte måske til det udstyr, som Anna, Peder Andersens datter, og hendes søn Jep Clausen —den senere borgmester i København - havde forsynet det af slægten Lunge oprettede Trinita- tiskapel og alter med, hvorefter to kardinaler i 1468 tildelte 100 dages aflad til kapellets besøgende på trinitatis søndag, i påsken, Marie him­ melfart (15 /8 ), ærkeenglen St. Mikaels dag (29/9) og på kirkens ind­ vielsesfest (søndag efter trinitatis).18 Mens en forbindelse mellem de relikviegemmer, der har form som helgenbilleder, og de altre, der er indviet til de samme helgener, må anses for nærliggende, er det uvist, om der i øvrigt er nogen sammen­ hæng mellem kirkens relikvieskat og dens ca. 50 altre. Flertallet af disse fremtræder først i kilderne i løbet af det 15. årh., og om adskillige af dem ved vi, at de er grundlagt efter 1450. Som allerede omtalt kan »det nye treenighedsbillede« måske have forbindelse med trinitatis-al- ter, der i alt fald kendes fra 1424. Foruden Vilhelm-, Birgitte- og Olav- relikvier indeholdt det bl. a. en del »rejseminder« fra det hellige land - sandsynligvis overført fra et ældre relikviegemme. Med billede menes på gammeldansk en friskulptur, oftest buste eller statue, eller et relief; malede billeder kaldtes tavler, for begge slags billeder synes en anbrin­ gelse på navnehelgenens alter rimelig. Det samme må gælde de reli- kviarer af bægerform eller som et hus, men med et helgenbillede an­ bragt på toppen. Den foregående gennemgang af en del af relikviegemmernes ind­ hold viser dets brogede mangfoldighed. A f nordiske helgener forekom­ mer udover de tidligere nævnte af St. Olav og Knud hertug relikvier af St. Birgitta, bl. a. et stykke af det bord, hun døde på i sit hus i Rom 1373. Hun blev kanoniseret 139 1, efter at hun i mellemtiden var ble­ vet gravsat i sin klosterkirke i Vadstena; hun er »yngst« blandt de i København forekommende helgener. »Af jomfruen St. Ingerds grav« må referere til Ingrid fra Östergötland - i øvrigt af samme slægt som den hellige Birgitta. Hun grundlagde det første dominikanernonne­ kloster i Sverige og døde som abbedisse i Skeninge 128 2 .19 Den nor­ ske St. Sunniva og hendes følge, Bergens skytshelgen, træffes kun spo­ radisk uden for Norge, men indføres mod slutningen af det 15. årh. i den finske helgenkalender. I relikviefortegnelsen fra Uppsala 1344