HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

THELMA JEXLEV

3 8

der i et af de andre relikviegemmer udtrykkeligt siges »en flig af St. Knud hertugs kappe« - noget af St. Wilhelms hellige klæder og af hel­ generne Georg, Erasmus og Pantaleon samt Katherina, Dorothea, Eu- frosina og Barbara plus en del relikvier uden navn. Foruden Maria- billederne nævnes fire andre helgenbilleder, alle i rækken fra venstre; det drejer sig om det nye St. Lucius’ billede, det nye Maria Magdalene billede og et nyt treenighedsbillede samt et gammelt Maria Magdalene billede, som i begge fortegnelser er streget ud og erstattet af bemærk­ ningen »pro structura«. Relikvierne, som omfattede en betydelig del af Maria Magdalena og rester af de 1 1.000 jomfruer, er ikke streget ud og må derfor formodes anbragt andetsteds. Beskrivelsen af Maria Magdalena-relikvien svarer til omtalen i elfenbensborgen; i det nye Maria Magdalena billede fin­ des kun noget af hendes klæder, stykker af St. Katharinas klæder, en betydelig del af St. Kristoffer, noget af evangelisten Johannes’ grav, to betydelige stumper af det hellige kors, noget af de uskyldige børn, af den hellige abbed Leonard og den bekendte biskop Martin af Tours - han som måtte gemme sig i en gåserede, endvidere af de engelske mar­ tyrer kong Oswald og St. Alban og endelig af jomfruerne Susanna og Osilia (Odilia?). Maria Magdalena-relikvien synes mindre væsentlig og nævnes da også et godt stykke nede i rækken. Formålet med dette helgenbillede synes snarere end at rumme en kostbar relikvie af den pågældende helgen at være en passende udsmykning af det alter, der bar hendes navn. Dette alter kan næppe være indstiftet før midt i det 15. årh., men hun hører til de helgener, hvis kultus blev stærkt forøget fra midten af det 13. årh. på grund af tiggerordenernes interesse for dem. Hvadenten det nye Maria Magdalena-billede er anskaffet ved altrets oprettelse eller kort derefter, kan dets betydelige relikviesamling have været medvirkende til, at Maria Magdalena-altret blev valgt til fremvisning af de øvrige relikvier på de 7 nævnte festdage. Når billederne af St. Lucius og Treenigheden også betegnes som nye, behøver det ikke at betyde, at de har afløst ældre, unævnte relikvie­ gemmer. Måske har de været knyttet til altrene af samme navn og haft til formål at give alterbordenes relikvier en mere strålende ramme. St. Lucius’ alter fandtes i Vor Frue kapel, som kendes fra det 13. årh. og kan være lige så gammel som Frue kirke selv og sandsynligvis forsynet med Lucius-relikvier fra Roskilde domkirke. Udover forskellige andre