HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

L. G. BORUP

1 3 5

dat ind. Der skulle besættes syv pladser, nemlig seks, der blev ledige efter tur, og en, der var blevet ledig ved naturlig afgang. Oppositionen rendte med de seks pladser. De liberale (radikale) fik valgt folketings­ mand, cand. phil. Herman Trier, bagermester Jacob Marstrand, bog­ handler, cand. jur. Gustav Philipsen og tømmermester H. L. Thom­ sen, socialdemokraterne fik valgt lærer K . M. Klausen og maler og journalist Jens Jensen. Situationen i borgerrepræsentationen var herefter den, at der var en lille, men meget aktiv opposition mod højre-flertallet i forsamlingen og magistraten, at forsamlingen måtte acceptere, at de liberale og so­ cialdemokraterne optrådte som partier (selv om man længe undgik at bruge ordet parti fra borgerrepræsentationens talerstol), og at Højre efterhånden blev nødt til at gøre det samme, og endelig kom nu en hel del af den debat, der hidtil havde været ført udenfor salen, ind i denne. Tonen blev også en anden, en grovere. Nu var det så, at Borup for alvor placerede sig som Højres kommu­ nalpolitiske førstemand. Oppositionens reformkrav kostede penge. Som finansborgmester var det hans opgave at sige ja eller nej hertil. Det var ham en fryd at sige nej, og han havde den fornødne åndelige robusthed til at deltage i debatterne. Oppositionens folk var ikke blide, og han gav igen i samme tonefald. En gang imellem var det som om han i kampens hede lod sig friste til bare at være negativ og reaktionær. Som nu i følgende sag, der stod på dagsordenen i foråret 1894: I borgerrepræsentationen var der flertal for, at der forsøgsvis skulle indføres undervisning i husholdning og madlavning i nogle af kom­ munens pigeskoler i afgangsklasserne, i skoletiden og obligatorisk. Spørgsmålet havde været rejst tidligere, men både dengang og nu gik såvel skoledirektionen som et flertal i magistraten imod. Men der var dog et mindretal i magistraten, der fulgte borgerrepræsentationen, heriblandt skoleborgmesteren. Borgerrepræsentationens daværende for­ mand, højesteretsassessor P. F. Koch mente, at der ikke kunne være tvivl om, at hvis forsamlingen gentog sin beslutning, og magistraten fastholdt sin modstand, kunne borgerrepræsentationen - uanset skole­ direktionens afgørelse og uanset at skoledirektionen sorterede under kultusministeriet - forelægge sagen til afgørelse i indenrigsministeriet. Forsamlingen var dog betænkelig ved således at sætte sagen på spid