HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

SIGURD JENSEN

13 6

sen, og problemet blev indtil videre begravet i et udvalg. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at den der med næb og klør modsatte sig husholdningsundervisningen var Borup. At skoleborgmesteren, d.v.s. borgmesteren for magistratens i. afdeling H. N. Hansen, gik ind for denne undervisning, tog han intet hensyn til. Den spinkle basis for hans intervention var naturligvis, at sagen kostede penge, et yderst beskedent beløb, men altså nok til at give et påskud for den stærke finansborgmester til at blande sig. Hans virkelige motiv var nok frygt for, at oppositionen skulle score points.34 Eller et andet eksempel. Han var - som venteligt - fanatisk mod­ stander af den begyndende kvindeemancipation. Da Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen, alligevel i 1885 blev ansat på Set. Hans Hospital, frabad han sig hendes nærværelse ved den middag, der holdtes ved hans hospitalsinspektion.3i' Hvor latterligt hans stædige konservatisme kunne virke, forstod han formentlig ikke selv, ellers vil­ le han næppe have reageret, som han gjorde da den regnskabskyndige socialdemokrat A. F. Lamm i 1898 var blevet borgerrepræsentant og efter tilskyndelse fra anden side i magistraten havde set kritisk på kommunens regnskabsform. Da Lamm overfor Borup påpegede, at regnskabet både var uforståeligt og forretningsmæssigt ukorrekt, sva­ rede borgmesteren, at regnskabsformen var lavet for mange år siden af en fremragende og kyndig embedsmand, at der aldrig havde vist sig vanskeligheder derved, og at han selv i alt fald forstod den, hvilket - som han kategorisk erklærede - var det vigtigste.36 Et område, hvor han udviste stor sparsommelighed, var hospita­ lerne. Han var betænkelig ved de stigende udgifter, og han mente, at hospitalslægerne var mere grådige end strengt nødvendigt. Hvor skarpt han og lægerne stod overfor hinanden, ses f.eks. af en be­ mærkning i borgerrepræsentationen ved behandlingen af budgettet for 1896. Her sagde lægen dr. Ørum skarpt, at borgmesteren ube­ rettiget havde rettet »et af de sædvanlige« angreb på lægerne og læge­ videnskaben.37 I årene fra midten af i88o’erne til midten af iSgo ’eme havde kommunens økonomiske situation været noget anspændt, men i 1895 begyndte det at lysne, dels fordi kommunen nød godt af de opad­ gående konjunkturer, dels fordi staten nu gik med til at refundere kommunerne en del af de lovpligtige udgifter, de i de senere år havde