HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

134

SIGURD JENSEN

en nutidsbetragtning ser det dog ikke så ilde ud. Der kunne lånes 5/2 mill. kr. nominel værdi til kurs 983/4; rentesats 4 pct. p.a. og amor­ tiseringstid 60 år. Udvalget anbefalede, at man accepterede disse be­ tingelser. Forholdene på lånemarkedet ville næppe bedres foreløbig.'31 Da Borup i oktober 1891 gav borgerrepræsentationen den før­ nævnte oversigt over Københavns finansielle situation, havde han og­ så kastet et blik ud i fremtiden og skitseret nogle af de arbejder, der i særlig grad ville kræve anlægskapital i de nærmest følgende år. De to største var sammenslutningen af byens kloaksystemer, der ville kræ­ ve ca. 4 millioner og opførelsen af det nye rådhus, der ville kræve ca. 3 mill.32 3. Opposition. For de borgerrepræsentationer, der sad indtil udgangen af marts 1893 gjaldt visse fællestræk: de var valgt af en meget lille kreds af byens borgere, medlemmerne betragtede sig alle som person­ lig valgt - det var ligefrem en uartighed, som påtaltes fra forman­ dens plads, om nogen karakteriserede sig selv eller andre medlemmer som tilhørende et parti - og de var alle højremænd. Det betød naturligvis ikke, at de altid var enige om alt. Langtfra. Den eller de kliker, som i realiteten bestemte, hvem der skulle vælges ind, søgte at lægge en linie, så de forskellige - borgerlige - kræfter, der virkede i det københavnske bysamfund blev tilgodeset på nogen­ lunde passende måde. V i har foran set, hvordan storbankeme alle havde foden indenfor, og handel, industri og håndværk havde hver deres. Embedsstanden og pressen var naturligvis ikke til at undgå, og en enkelt kulturpersonlighed eller to kastede glans over den celebre forsamling. Antallet af stemmeberettigede i København var lille og kun få af de stemmeberettigede gjorde sig den ulejlighed at stemme. 1882 var der i alt 16.226 stemmeberettigede, 1336 stemte, d.v.s. 8,2 pct. 1884 var stemmeprocenten 8,8. Så kom provisorierne; den politiske interesse aktiveredes. 1886 var stemmeprocenten helt oppe på 47,2. I de følgende år svingede den noget. Det var ikke altid muligt at holde dampen oppe, 1892 f.eks. var stemmeprocenten nede på 33,6. Så skete i foråret 1893 det man senere har betegnet som et kup. 13 .18 7 af de 23.353 stemmeberettigede mødte op for at stemme, d.v.s. 55,8 pct., og det afgjorde valgslaget.33 Højre fik kun en enkelt kandi