HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

DET KONGELIGE TEATER I EN BRYDNINGSTID 109 for arbejderne, »hele den ulykkelige, lidende Del af Menneskeslægten, som Samfundet tramper paa med et Haansmil!« - således udtrykker en af de unge lygtemænd sig - møder vi Lisner. Lisner er arbejder­ formand på Rosens fabrik, og han lader sig af Holm opflamme til at iværksætte en »skrue«, altså en strejke, hvorved han får sin afsked. Snart er kassen tom i arbejderhjemmet, og Lisner må gå tiggergang for at få jobbet igen, uden at have opnået nogen form for lønforhø­ jelse. »Tak Allesammen! Gud velsigne Dem!« udbryder arbejder­ standens repræsentant efter genansættelse på fabrikken. Reaktionerne på forestillingen faldt prompte i 2. og i 4. akt, nemlig i 2. akt 3. scene og i 4. akt efter 3. og 7. scene samt i 12. scene. I før­ ste tilfælde drejer det sig om samtalen mellem justitsråd Rosen og den unge svigersøn Poul. Fronten trækkes op mellem det unge brus­ hoved og den gamle og klogere. I 4. akt »omvendes« først Poul, der­ næst Holm og tilsidst Lisner. For den, der kendte forfatteren William Bloch, kom det ikke som en overraskelse, at han vendte sig fra tidens unge reformatorer. »Hans natur var dybt konservativ i sin trofaste vedhængen ved slægten og dens traditioner«, skrev således Henri Nathansen i sin bog om Bloch. Onde tunger ville dog vide, at stykket neppe var kommet frem på Det kgl. Teater, om det havde stået for den modsatte tendens.12 Den konservative holdning, Lygtemænd indtager, var heller ikke ufarlig, set fra censors synspunkt, hvorfor man tøver og henstiller til forfatteren at forandre et og andet. Hvad der reelt er ændret inden opførelsen, lader sig dog ikke let registrere. På Det kgl. Bibliotek er bevaret et suffløreksemplar og på Det kgl. Teaters bibliotek et in­ struktions- eller arrangementeksemplar af Lygtemænd, men tilsyne­ ladende fortæller disse manuskripter intet om en tilblivelsesproces. Datidens presse og daddens teaterpublikum opfattede stort set fo­ restillingens budskab, som censor havde forudset det. Men bortset fra Social-Demokraten, enkelte kritiske røster i Aarhus Amtstidende og i Dags-Telegrafen er pressen egendig mere positiv overfor forestillin­ gen, end censor havde turdet håbe, specielt overfor stykkets udførelse. Formodentlig har en populær skuespiller som Adolph Rosenkilde til­ ført rollen og dens synspunkter en afvæbnende charme. Den ikke navngivne anmelder i Aarhus Amtstidende, der, som det synes, an­ melder stykket i bogform den 22. oktober, er langt strængere og mere