GeorgBrandesEtPortræt

Naturen, gennemrislet af underjordiske Kilder fra et rigt og levende Gemyt. Derved skabtes den sær* egne og fremmedartede Stemning af mandlig Kraft og kvindelig Ynde om hans Person, Fremtræden og Form, som Broderen manglede. Et hemmelig* hedsfuldt Clairobscur af Mørke og Lys, af Hjemligt og Fremmed, af Klarhed og Lidenskabelighed — det jødiske Tvelys, skabt af Sindets og Gemyttets Modsætninger, af Sammenstødet mellem Nationa* litet og Universalitet i Aand og Natur, af Dobbelt* tilværelsen i Jødefolkets og den Enkeltes Eksistens og af Dobbelttydigheden i den nødtvungne Indstil* ling til Tilværelsen. Medens Georg Brandes’ Sind i sin udæskende Form var et direkte Udtryk for den jødiske Chutspe, var hans Gemyt i dets indtagende Blanding af Naivetet og følsom Beregning et In* stinkt, der ad indirekte Vej gav Formen musikalsk Stemning og Tone — et Udtryk for den jødiske Chain, der uberørt og modtageligt som ethvert In* stinkt, forudføler hvad der kan siges og hvorledes det skal siges, og indhyller det sagte i Kunstens hemmelighedsfulde Slør, der røber, hvad der maa røbes, og skjuler, hvad der maa skjules. Det var dette Element af særpræget kvindelig Art, bunden* de mere iGemyttet end i Karakteren, beslægtet med Forførelse og Koketteri, der samtidig skræmmer og drager — det var dette hemmelighedsfulde Dun* kellys, der underfarvede Klarheden i Georg Bran* 93