GeorgBrandesEtPortræt

des’ Form og Fremtræden, omhyllede hans Person* lighed og Skikkelse med en Atmosfære af »dæmo* nisk« Uro, den sælsomme Blanding af Mandens Kraft og Kvindens Ynde, af mandigt Mod og Trods og af kvindelig panache og pose. Sind og Gemyt, Kraft og Ynde, Chutspe og Chain var de Træk, der stod tegnet i hans Væsens Blanding af Stort og Smaat, Lyst og Mørkt, Ondt og Godt, Stærkt og Svagt. Men dybt under Sind og Gemyt ligger i Menneskenaturen Karakteren, det Sjælens faste Grundstof af Moral og Etos, hvori Personlighedens Modsætninger mødes og udlignes i Menneskelighed. Karaktér og Gemyt er det mandlige og kvinde* lige Instinkt, der kæmper om Magten i modstri* dende og modsætningsrige Naturer. Som overalt i Livet gælder det, hvem der er stærkest: hvor Over* vægten ligger. Hverken Georg eller Edvard Bran* des var udprægede Karakterer af monumental Enkelhed i Udtrykket — Georg Brandes ikke, fordi hans Gemyt havde Overvægten og lod dets Stem* ninger og Inspirationer raade, naar det passede hans agitatoriske Idé — Edvard Brandes ikke, fordi hans Forstand havde Overvægten og lod Regning og Beregning raade, naar det passede hans politU ske Sag. For begge Brødrene helligede Hensigten Midlet — men i forskellig Grad og med forskelligt Maal. I forskellig Grad, fordi alt hos Edvard Bran* 94