GeorgBrandesEtPortræt

og Dumdristighed og med dramatisk Sans for Farens Fest af Inspiration og Sensation. Begge med et Stænk af jødisk Chutspe, men Edvard Brandes uden det kunstnerisk fortryllende og forsonende Skær af Chain, som Broderen midt i sin mest ud* æskende Form af Chutspe besad. De var forskel* ligt udstyrede til Livskampen, Georg Brandes med et Overskud, der skulde udløses, Edvard Brandes med et Underskud, der skulde udlignes — Balancen var lige langt fra dem begge. Som Hjelmemærke havde den ene Førerens dristige Ørn, den anden Lederens kloge Ugle. Den udæskende Form, der var fælles for begge Brødrene, udsprang af Nerve; af Nervekraft hos Georg Brandes, af Nervefølsomhed hos Edvard Brandes. Den »slog ind« hos Edvard Brandes, kry* stalliserede sig som kold Glød af indebrændt Li* denskabelighed — hans Karakteristik af Sarah Bernhardt leder Tanken hen paa ham selv: »To Øjne af Staal, klare, kolde, med en uhyggelig dæ* monisk Ro — man mindes uvilkaarlig Hinduens Navn paa Maanen, Koldstraale.« Den slog ud hos Georg Brandes, eksploderede i hede og heftige Eruptioner af Lidenskabens Ild og Blod. For* skellen i Formen hidrørte fra, at Udæskeisen hos Edvard Brandes udsprang af et hemmet Sind, der følte sig forfordelt af Naturen — hos Georg Bran* des af et hektisk Sind, der følte sig foretrukket af 92