GeorgBrandesEtPortræt

Wiederwillen und Ekel; denn wir ahnen, dass solche Menschen mit allem ihrem Geiste, eine werdende Cultur und die Erzeugung des Genius — das heisst das Ziel aller Cultur — nicht for# dern, sondern verhindern. Es ist der Zustand einer Verhärtung, im Werthe gleich jener ge* wohriheitsmässigen, kalten und auf sich selbst stolzen Tugendhaftigkeit, welche auch a'm weite# sten von der wahren Heiligkeit entfernt ist und fern hält.« Som Edvard Brandes af Natur var indespændt og indadvendt, var Georg Brandes en udadvendt Natur — aaben, selskabelig og socialt indstillet, skyende Ensomhed og Isolation, søgende Udveks# ling og Ekspansion. Medens Edvard Brandes’ Fø* lelsesliv — som Broderen udtrykker det — »slog ind«, var Georg Brandes’ Sind en Vulkan, der gen# nem hele hans lange Liv »slog ud« i flammende Luer. Som Spectator var Edvard Brandes’ Mærke, var Lucifer Broderens. Som Edvard Brandes var en Organisator og Konspirator, var Georg Brandes en Agitator og Reformator. Det radikale jødiske Ele# ment var fælles for dem begge, et aandsrevolutio# nært Element af Autoritetsfrihed og Traditionsløs# hed. Men den revolutionære Glød var som alt i Edvard Brandes’ Sind indebrændt, næredes ikke af Luften udefra, tabte, mens Aarene gik, sin Hede 90