GeorgBrandesEtPortræt

Forløb rykkede op paa Ministertaburetten, vandt han Bureaukratiets Stab af Departementschefer, Kontorchefer og Sekretærer. Ja, tilslut vandt han Topfiguren i Kransekagen — selveste Hoffet af Højeste og Allerhøjstsamme — det Hof, som maa? ske engang i en fjern Fortid havde straalet for den lille østerlandske Drengs Teaterfantasi i Glansen af Eventyrets vidunderlige Lampe. For første Gang i sit Liv følte han sig da Stil? lingen som Førstemand fuld voksen, for første Gang følte han sig i fuld Selvtillid paa sin Plads, da han tronede som Herre og Hersker over Fi* nanserne. Nu kunde han med fuld Hengivelse ud? løse sit Sind, sin Sjæl og sin Aand i Samlivet med de ædruelige, nøgterne og kølige Tal, en discipli? neret, lydig og tavs Hær af Kolonner og Reserver. Over denne Hær blev han den »fødte« Herre og Hersker i Regning og Beregning, uangribelig, uund? værlig og uovervindelig. Og Belønningen blev dén, han forgæves havde bejlet til som Skuespiller, som Dramatiker, som Videnskabsmand, Journalist og menig Politiker: Sukcessen. Den »Bedsthadede«, som Broderen engang havde kaldt ham, »Forarge? ren«, som han selv yndede at kalde sig — »hvo, der ikke forarger, kan ikke regnes med« — kunde nu smykke sig med Popularitetens Krone. Herske? ren og Herren over Finanserne havde vundet sit »Hr. Folk«. —

8 8