GeorgBrandesEtPortræt

han hersket enevældig i en Snes Aar — som Chef maatte han fratræde et Par Aar efter sin Op= højelse. Som Souschef for det radikale Parti med Hørup som Fører havde han som den fødte Organb sator opretholdt Disciplinen bag Fronten med Hø* rup som Imperator paa Skansen — da Hørup faldt fra, traadte andre til som Førere, medens han selv forsattes til Reserven som »Ordfører« for det lille radikale Regiment i Landstinget. Som Souschef under Ministeriet Zahle havde han med den »dilb gentia quam in suis rebus«, der tidlig gjorde ham til en fri og uafhængig Mand i sin private Højfinans, varetaget Statens Finanser og Partiets disciplinære Interesser — efter Ministeriets Fald søgte han at undergrave Partiets Autoritet, godt dækket bag sin egen. Indtil han mod Slutningen af sit Livsløb vendte tilbage til sin oprindelige Natur, den lærde Indesidders, skyende Offentligheden, skærmet af Privatlivets Fred, jevnt og sindigt kauserende om den Fortid i Politik, Teater og Literatur, hvis sidste »Store« han nu var, efter at alle de Største var fab det paa Skansen. Som et Offer for Nemesis, men med Tragediens forsonende Glorie om sit Hoved — hengivende sig til det sidste til sit Livs eneste, men ulykkelige Kærlighed: Teatret. Thi det var — som altid — Kærligheden, Hen* giveisen, der vil give hans Eftermæle Tilgivelse for de Forsyndelser, hvorpaa hans Liv var saa rigt. 80