GeorgBrandesEtPortræt

efter Førstepladsen, vovede sig ikke ud i Ildlinjen, hvor Førerne kæmper, men dækkede sig bag disse — literært Broderen, politisk og journalistisk Høf rup. Ansvaret, som er den fødte Førers Kraft af Blod og Mod, havde han ikke »Nerve« til at bære. Men Magten og Æren kunde han dele og forvalte som dén Souschef, der i Generalstabens Flovede kvarter lægger Slagplanen, udsteder Communii quéerne, fordeler Udmærkelserne og Forfremmeb serne, forestaar Forvaltningen og fornyer Am* munitionen. Godt dækket bag de ansvarlige Gene* raler, godt pansret med en egen haard, kuldslaaet Lidenskab fandt han da sit rette Felt, Førerstilling gen i det skjulte, og vandt derigennem det Ry, der ikke erhverves i aaben Kamp, men skabes af den skjulte Magts mørkladne og hemmelighedsfulde Glorie. Først som Forargeren, omstraalet af Kote? riets Helteglans og af Martyriets Helgenglorie. Der* næst som den Bedsthadede, kronet af Vennernes Beundring og kranset af Fjendernes Afsky. Ende* lig som den Frygtede, i hvis Haand Traadene løb sammen, og under hvis uansvarlige Despoti den literære og politiske Magt beroede. Men da hans Magt var af selvisk Natur, uden den ideale Stræben, der hæver Magten udover og opover Despotiet, vendte den Uret, der føb ger i Magtens Spor, sig lidt efter lidt mod ham selv. Som Souschef ved Bladet Politiken havde 79