GeorgBrandesEtPortræt

Ghetto, skjult bag Beherskelsens Forskansning. Den jødiske Nerve, som under Aarhundreders Tryk havde indkapslet sig som Nervøsitet i Siæg? tens Natur, udløste sig, da Trykket var hævet, i overvejende Grad som Nervekraft af hidset og hektisk Art hos Georg Brandes og som Ner veføh somhed af hemmet og hemmelig Art hos Edvard Brandes. Som Georg Brandes siger i sit fornævnte Essay om Broderen: »Legemligt bestemtes hans Aandslivs Beskaffenhed ved Arten af hans Ner? vøsitet; den medførte stødvis Stræben, fornyet Tagen fat, og ligesaa regelmæssig tilbagevendende Træthed, Opgiven, Mistvivl om Udfaldet, Ligegyl? dighed for Udfaldet.« Nervelivets medfødte Uro, der var fælles for dem begge, slog ind som Hang til Isolation hos Edvard Brandes og slog ud som Drift til Ekspansion hos Georg Brandes. Men da ogsaa den jødiske Napoleonisme, Viljen til Første? pladsen, var fælles for dem begge, kæmpede i Ed? vard Brandes’ Sind Modstriden mellem Isolations? trang og Ærgerrighed om Overmagten. Og han fandt da den befæstede Stilling, der kunde holde disse hans Væsensmodsætninger i Skak, i Lige? vægtspunktet midt imellem: den sikre Dækstilling bag Fronten. Hans nervøse Forlegenhed og Forsagt? hed omsattes i tilsyneladende Flegma af Ironi og Selvironi, der bøder paa Saarene og afbøder Sla? gene. Hans indebrændte Ærgerrighed, der glødede 78