GeorgBrandesEtPortræt

Udgang, dets Klimaks og Slutningsapoteose: Ind* toget i Tuilerierne efter Tilbagekomsten fra Elba . . . Georg Brandes stod paa Katedret, samlende sig i en Pause til »Tigerspringet«, som var hans Udtryk for kunstnerisk Inspiration og Koncentration. Han lod Blikket glide søgende ud over den fyldte Sal, strejfede en Skikkelse, der yndefuldt rødmende bøjede sig under hans følsomme Blik, rev Blikket bort og løftede Ansigtet mod Loftet, med den kend* te Strubelyd, der ligesom samlede ham paa én Gang til det sidste Choc og til dets Beherskelse. Saa tog han fat . . . Han begyndte stille, forberedende. Skildrede Morgentimerne i Paris, Folkehobens Marsch til Karusselpladsen, Uroen, de første spredte Raab: Leve Kejseren! Saa hørtes i det Fjerne Vaaben? klirren, Hestetrampen og Kanonvognenes rum* lende Torden. Timerne gik. Trikoloren hejstes paa Tuilerierne, Arbejderne drog syngende gennem Gaderne, Napoleons Tilhængere, Ministre, Stald? mestre, Kammertjenere, Hoffets Herrer og Damer besatte Slottet. I Tronsalen forsamledes Kejser? dømmets Hertuger, Marchallerne og Generalerne med de sejrskronede Navne, Dronningerne Hor? tense og Julie. Timerne gik. Lysene tændtes. Utaal? modigheden steg — blev til Angst . . . Da hørtes endelig henad A ften Raab langs 12 177