GeorgBrandesEtPortræt

Seinen og Larm af Heste og Vogne. En Postvogn svingede i skarpt Trav ind ad Slottets Gitterport, fulgt af en tusindtallig Rytterskare, der svang Sab? lerne og løftede et Leve K ejseren ! over Slotsplads sen. Generalerne, der havde samlet sig paa Slots? trappen, drog deres Kaarder og ilede ned . . . Atter gjorde Georg Brandes en Pause. Den beregnede Stilhed midt i Dramaets Brænding sams lede Salens Tilhørerskare i et tilbagetrængt Aande? dræts Spænding. Saa kastede han sig pludselig ind i den overspændte Stilhed, idet han med en heftig Haandbevægelse ligesom greb om Tilhørernes Hjerte og fortsatte i rivende Tempo, skarpt betos nende de udhævede Ord: »Napoleon blev revet ud af Vognen, baaret fra Arm til Arm ind i Forsalen, hvor andre Arme løftede ham i Vejret. Saa blev han i Løb baaret op ad Trappen. Et Slags Delirium betog hans Trofaste. De kærtegnede ham, knugede hans Hænder og hans Legem. Og Hoben, der bar ham, tørnede heftigt sam? men med Hoben, der styrtede ned fra de øvre Etager for at møde ham. De to Flokke var ved at presse hverandre ihjel, og der var Fare for, at Kejseren skulde blive kvalt. Coulaincourt raabte til Lavalette: Hold Dem for Guds Skyld foran ham. Lavalette stemmede sig mod Strømmen og steg baglænds opad Trap* pen, stadig et Trappetrin foran Kejseren og 1 78