GeorgBrandesEtPortræt

havde bemærket hendes dulgte Interesse: »Lad mig dog blive forestillet for den unge Dame, ellers kan jeg jo ikke tiltale hende!« Og hurtig fik han hende trukket ind i Samtalen, halede et Manuskript op af Inderlommen og oplæste, synlig oplivet, en For* tale til Dr. Nikolai’s Bog Die Biologie des Krieges. Festligst var han, naar Festen gjaldt ham selv. De, der er fyldt af forudfattede Forestillinger om hans Væsens Fordringsfuldhed og Arrogance, vilde have omvendt sig for Livet, hvis de en saadan Af* ten havde været tilstede og været V idne til hans barnlige Glæde og elskelige Beskedenhed. Jeg min* des blandt andre en saadan Fest i Anledning af hans 77aarige Fødselsdag. Rummet var smykket med Flag og Guirlander, Vokslysene spredte et gyb dent flakkende Skær over Bordene, hvor Fiasko’er i Halmhylstre, Appelsiner i Skaaler, kolorerede Sa* later og dampende Fade ledte Fantasien paa V e j til et fjernt Osteri extra muros i hans elskede ltalia. Talerne var ikke ciceronske, men varme af oprigtig Hengivenhed. Stemningen fuld af kammeratlig Munterhed. Overflødighedshornet til Fødselsdags* barnet blev bragt ind — i Knallerterne havde Vært* inden anbragt smaa Strimler med Citater af hans Værker. Strimlerne oplæstes, efterhaanden som Knallerterne brændtes af, hurtig forstod han, at det var hans Ord — og henrykt trak han Knallert paa Knallert over Bordet, lyttende med et lykke* 17 1