GeorgBrandesEtPortræt

Breve og Besøg, intet faar jeg gjort. En Mand fra Australien plager mig nu til Morgen med Brev om Raad angaaende Dyrkning af Asparges. Jeg har svart ham, at jeg vel har Forstand paa stuvede Asparges, men ikke paa raa. Saaledes røver man mig daglig min Tid og Arbejdsro. Jeg vil og maa og skal være ene for mit A rbejd , men jeg kan ikke slippe for mine saakaldte Medmenneskers utaale* lige Plagerier!« V i tog A fsked med hinanden paa Kongens Ny* torv, han i kort Løb over Torvet til Badeanstalten, formummet og spejdende — jeg paa min Morgen* tur til Langelinje. Henad Aften, da jeg sad ved mit Arbejde, ringer det paa Døren. Jeg gaar ud og luk* ker op — Georg Brandes staar derude. Uden et Ord, med et kort ulykkeligt N ik gaar han ind i Stuen, jeg efter. Derinde sætter han sig med et for* pint Udtryk paa Kanten af en Stol, vender sit An* sigt imod mig og udbryder med Fortvivlelsens Kraft: »Jeg ser ikke et M enneske!« — Hans daglige »Tur« var kun et kort Løb for at trække frisk Luft i Pauserne. Mens han boede i den indre By, gik Turen hver Morgen til Badet i Lande* mærket, senere paa Dagen paa V isit hos en Slægt* ning, en gammel Veninde eller paa Udflugt gennem den gamle Bys Gader eller Kongens Have. Da jeg engang fortalte ham, at jeg gik min daglige Tur over Langelinje, stod han stille med et Ryk — som 160