GeorgBrandesEtPortræt

Ungdoms og Armods Tranghed, fra en Skygge? tilværelse, hvor man maa holde sig skjult, til Solsidens varmende og opmuntrende Lys, at de da aabner sig, udfolder gemte Skatte, overvin? der Forlegenheden og den Menneskeskyhed, der nedtrykker dem, for hvem Tilværelsen synes at klikke, saa trak Henrik Ibsen sig sammen til Lukkethed og Utilgængelighed, netop da en Lysverden slog Portene op for ham.« Naturligvis finder i Hardens Skrift Kejser Wil? helm den skarpeste Fordømmelse med en klar Forstaaelse af de uheldige Egenskaber, som, hvis han ikke havde været født til Tronens Purpur, blot havde gjort ham til en anmassende Dilettant, men som naar hans Overfladiskhed skulde gælde for Kundskabsfylde, bragte det mægtige Rige, som en altovervældende Stats? mandskløgt havde skabt, næsten til Opløs? ning.«------ Georg Brandes’ Syn paa Idéen, Skribentens Virksomhed og Værk i Midler og Maal fremgaar klart af følgende Linjer i hans afsluttende Svar til Clemenceau: »Jeg vil betro Dem, at jeg har en meget høj Idé om Skribentens Kald. Hvis han ikke er Sand? hedens viede Præst, saa er han god til at kastes paa en Mødding. Han tør ikke, for at indynde sig hos en Klasse eller et Folk, ikke engang hos sit eget, fornægte sine Idealer, hvor upopulære 149 Eller dette Afsnit af en literær Kritik: