GeorgBrandesEtPortræt

fremstillede, vare ikke meget forskellige indbyr* des, thi hans Fantasi var ikke befolket med Skikkelser, men behersket af et Ideal. Og dette Ideal af sværmerisk Begejstring og mandig Kraft bragte han sit Folk. Eller rettere han stod for os alle som en ideal Skikkelse, ikke blot fordi han bar Geniets Mærke paa sin Pande, men fordi han som Men* neske besad en moralsk Højhed, der vidnede om, at han havde bragt sin Personlighed uskadt gennem Livet. Dette var og blev Hemmelig* heden ved hans Kunst. Derfor kunde den mest glødende Elskovstale strømme fra hans Læber med en næsten jomfruelig Renhed. Han syntes os paa engang en drømmende Yngling og en myndig Mand, en stille Tænker og en Helt, en Elsker og en Asket.« Efterhaanden som Tiden gaar, og Ungdommens uberørte og ubeskrevne Træk udvikles og uddybes gennem Livets og Virkelighedens Modstrid mod Idé og Ideal, afdækkes Personlighedens forskellige Bygningsform og Menneskelighedens forskelligar* tede Fundament. Sansen for det »Brillante« og Sma* gen for det »Kokette« tilbagetrænges i Georg Brandes’ Stil mere og mere, Træk af Førerens Sejrsmod og Herskervilje slaar igennem, den ydre Modstand gennemgløder og staalsætter hans Sind. 136 Vi vender os nu til Brødrene Brandes’ Stil i de* res Manddomsaar.