GeorgBrandesEtPortræt

Hans Sprog og hans Stil bærer Mærke af den Las* salleske Chutspe, medens en Chain, der er i Slægt med Disraelis og Heines, kaster sit kunstnerisk for* sonende Skær over Sprog og Stil, beaandende og befrugtende. Det er hans Manddom, der nu lyser frem mod Tidens mørkladne Baggrund af politisk, religiøs og kunstnerisk Reaktion. Overalt er hans personlige Jeg, hans Bekræfternatur tilstede i Sti* len. Som den Kunstner han er, indkapsler han sig og sin Idé i de Skikkelser han skildrer, stærkest i dem, der som jødiske Personligheder har Forbins delse med hans egen Natur i dens vilde Ekspans sionsdrift — Lassalle, Disraeli, Heine — eller der som Shakespeare indeslutter baade hans Natur og Aand i Brydningsspillet mellem Ekspansion og Isos lation. Hos Edvard Brandes viger de bløde, næsten jomfruelige Træk af sværmerisk Hengivelse i Teats rets Verden af Eventyr og Romantik for et kvinds agtigt Træk af smaatskaaren Realitetssans for Lis vets praktiske Værdier. Magten er ikke et mandi ligt Maal i Idéens Tjeneste, men et kvindeligt Middel i Sagens, Partiets eller hans egen. Som Bros deren føler sig udvalgt til at herske, føler han sig kaldet til at regere. Træk af Beregning, Udregning og Taktik farver Fysiognomiet, en vis lyssky Res servation underfarver det, søgende Dækning bag de Forskansninger, som Partiets Befæstning af pos

I 3 7