GeorgBrandesEtPortræt

europæiske Civilisation har den uvurderlige For# del, at han under Kontrasten og Brydningen mellem den romanske og gothogermaniske Nas tur og Kultur, som Semit staar paa et archime* disk Punkt udenfor begge disse ariske Stammers medfødte Begrænsning, ligesom paa et højt Sted med fri Horisont. Der er herved noget Lykke* ligt. Paa den anden Side er det klart, at den moderne Jøde, der, saasnart som hans Natur begynder at tale, føler sig som det sorte Faar i Flokken, uden samme Religion, uden samme Temperament, som det Folk midt i hvilket han boer, uden Fællesskab med det i de Anskuelser, som følge af Temperamentet, og uden at for* nemme samme Forfædres Aand røre sig i sig, maa føle sig mere aandeligt hjemløs end nogen Anden. Der er heri noget virkelig Tragisk.« Denne aabne og stolte Selvfølelse og Samfølelse med jødisk Natur og Aand opretholdes senere i Bøgerne om Lassalle og Disraeli, ja saa sent som i 1890 i Afsnittet om Heine i Den romantiske Skole i Tyskland. Det synes som om den faste Forbin* delse med Barndomshjemmet og navnlig med Mo# deren har bidraget til at støtte og styrke hans jødiske Følelse. For mange Jøder er og vedbliver Barndomshjemmet at være deres rette Hjem, deres egentlige Fædreland i dybeste Forstand — opløses det ved Forældrenes Død brydes Kon# tinuiteten og Svælget aabner sig, der afføder Rod# løsheden og Hjemløsheden. Først ved Moderens 1 1 2