GeorgBrandesEtPortræt

til Slægt og Slægtstradition bærer alle et jødisk Hjems skjulte Mærker af Solidaritet og patriar# kalsk Disciplin og Tone. Betegnende er ogsaa de Linjer, han i Afhandlingen om Goldschmidt fra 1869 indfletter om Hertz. De lyder saaledes: »Jeg finder det ikke smukt, naar Forfattere af jødisk Oprindelse, som f. Eks. Hertz, i deres Forfatterliv gør Alt for at bringe deres Her# komst i Glemme, skjule den næsten som et »partie honteuse«, idet de aldrig vælger et jødisk Sujet. Hvo veed, om ikke Hertz her selv har berøvet sin Lyra en Octav, et Digt, »Fristelsen«, fra hans første Ungdom, tyder paa, at han havde en Mulighed i sig til en vis primitiv Li# denskab, som senere er forsvundet i hans Poesi.« Men mest betegnende er dog disse Linier, som han oprindelig havde indført i Afhandlingen om Goldschmidt fra 1869, men som han senere slet# tede i Æstetiske Studier og i de Samlede Værker. De oprindelige, senere udeladte Linier har følgende Ordlyd: »Uden at være særlig kyndig i Musik, tør jeg maaske opstille den Paastand, at en Komponist som Meyerbeer forraader sin jødiske Oprins delse ved noget Kosmopolitisk, noget Eklek# tisk, der bringer ham til at forene romanske og germanske Særegenheder. Der er heri noget typisk. Det er klart, at den moderne Jøde i vor I I I