GeorgBrandesEtPortræt

fer? Jeg fik ingen Søvn, og var om Morgenen som i Feber. Paa Skamlingsbanken blev det ikke bedre. Deroppe paa Toppen, nærved Talersto? len, traf jeg en Bekjendt, en Literat og døbt Jøde, der spurgte mig, hvor jeg var blevet af den foregaaende Aften. Jeg fortalte ham det og tilføjede, at jeg nu kunde have Lyst til at stige op paa Talerstolen og raabe ud til Alverden, at jeg var Jøde. Han sagde: Jeg vædder, at De ikke tør sige højt, at De er Jøde. — Det kunde der ikke væddes om, men faa Sekunder efter stod jeg paa Talerstolen og sagde det til de mange tusinde Mennesker: Jeg er en Jøde, hvad vil jeg imellem Jer? Det var mit Livs store Spørgsmaal, som jeg paa begrænset, omhyllet dunkel Maade bar i mig og kastede ud.« — Meget tyder paa, at Georg Brandes oprindelig gennem Opdragelse var indstillet paa samme Maade til det jødiske Spørgsmaal som Gold# schmidt. Selvom Hjemmet og navnlig Moderen var uden nationalt eller religiøst Forhold til Jøde# dommen — hvilket han i de senere Aar atter og atter fremhæver for at forklare og forsvare sit ujødiske Sindelag — vidner dog mangt og meget om hans oprindelige, halvt mystiske, halvt person# lige Sympati. Rent bortset fra at Moderen, som han selv fortæller, bad Aftenbøn med Børnene, faar man gennem hans Levned Indtryk fra Barn# domshjemmet, der i sin Isolation og i Forholdet 1 10