GeorgBrandesEtPortræt

Stilling til sin Race, sin Stamme — et Spørgsmaal, jeg senere vender tilbage til, da det i saa høj Grad berørte det personlige Forhold, hvori jeg som Menneske, som Jøde og som Skribent blev stillet overfor ham. — Dette særegne Træk, det antijødiske Instinkt i den jødiske Natur, der i sin Karrikatur nærmer sig Antisemitismens Vrængbillede, anføres her som Forklaring omend ikke som Forsvar for Georg Brandes’ Stilling eller maaske rettere Indstilling til det jødiske Spørgsmaal. Til yderligere Forklaring af denne hans Stilling tjener ogsaa, at hans Opi træden herhjemme — i Lighed med Goldschmidts — blev mødt med Uvilje og, ihvertfald udadtil, med Forargelse fra det velhavende jødiske Bour? geoisi, der saå sin velerhvervede Position og sit velhavende Velvære forstyrret og udsat gennem denne uforsigtige og hensynsløse unge Jødes Chutspe, som end ikke skaanede Landets og Fol? kets nationale og religiøse Helligdomme. Medens Forargelsen mod Goldschmidt dækkede sig bag et Figenblad af religiøs Blufærdighed, dækkede For* argelsen mod Brandes sig bag et Dannebroge af national Samfølelse. A t Georg Brandes har mær? ket Modstanden og Afstanden dobbelt stærkt fra sine egne, ikke blot i de første Aar, da Jødernes Stilling herhjemme endnu var udsat, men ogsaa senere, da deres Stilling var baade beskyttet og 103