GamleKongensKjøbenhavn

K jøbenhavneri for 5 0 til 6 0 Aar siden 93 Konge, hvis Minde i Folkebevidstheden endnu omfattes med Kjærlighed og Pietet. F t P a r Aar efter Frederik den Sjettes Tronbestigelse, og kort efter at han havde laget Sommerophold paa Slottet, meldte den tjenstgjørende Kammerherre ham, at der var en simpcl- klædt Bondekone i Forgemakket, som forlangte at tale med Kongen og ikke vilde lade sig afvise. F rederik den Sjette, der ikke gjerne modtog nogen paa Frederiksberg Slot, svarede Kammerherren, at han burde have henvist Konen til den næste Audiensdag paa Amalienborg; men Kammerherren und­ skyldte sig med, at Konen havde sagt, at hun var kommen langvejsfra; at det var Liv og Død om at gjøre, og at hun maatte tale med Kongen. „Lad hende saa komme,“ svarede denne, og Konen blev indført. Som Kongen ikke sjælden p lej­ ede, foer han hende i Møde, busende ud: „Hvad vil Hun? Kan jeg ikke have F red her? Det er vel noget Tosseri?” — Men Konen lod sig ikke forknytte, og med Sorg i Ansigtet og en af Hulken kvalt Stemme, sagde hun : „Nej, det er ikke noget Tosseri. Det gjælder min Søns Liv, og jeg kommer for at bede om Naade for ham .“ — „E r det saadan fat?“ sagde Kongen, „saa lad mig høre, hvad det er — men fat sig. Hun maa for­ tælle del kort og roligt.“ — Saaledes opmun tret fortalte nu Bondekonen, at hendes Søn var anklaget for at have skudt paa en kgl. Skovfoged; at han var bleven arresteret, og at hun nu troede, han vilde komme til at bøde med Livet. Men hun vidste, al Anklagen var falsk, hun kjendte sin Søn, han var et godt og fredeligt Menneske, og det hele var en anlagt Plan, fordi Skovfogden syntes godt om hans Kjæreste og var skin­ syg paa ham. Med nogen Mistillid hø rte Kongen i Begyn­ delsen paa Fortællingen, men Konens troh jertede og aabne Væsen lod ham sn a rt ane, at der mulig laa Sandhed til Grund for hendes Forsikring om Sønnens Uskyldighed. E fter at have udspurgt hende yderligere, lod han hende gaa med den Fo r­ trøstning, at Sagen skulde blive undersøgt, og ikke saa snart havde hun fjernet sig, førend Kongen ufortøvet gjorde Skridt til at faa Sagen opklaret. Der begyndte nu en Række Forhø r, som omsider godtgjorde, at det unge Menneske virkelig var uskyldig, samt at han havde været Gjenstand for en djævelsk Plan. Skovfogden blev afskediget, og da Kongen mente, at den uskyldigt mistænkte burde have en Oprejsning, blev han an ­ sat som kgl. Staldbetjent og senere som Rideknægt. F rederik den Sjette var ligesaa god mod Dyr som imod Mennesker, og han kunde ikke lide, at man gjorde nogen