GamleKongensKjøbenhavn

92

K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden

mer udenfor Frederiksberg Slot i Regn og Slud uden anden Ledsagelse end sin Barndoms Legekammerat, den lille Tom Jones. Men livis Hensigten med denne haarde Behandling virkelig var den, at styrke hans svagelige Legeme og at vænne ham til Tarvelighed og Forsagelse, som det jo hed, men af Struensees F jender udlagdes paa anden Maade, saa opnaaedes den fuldstændigt. Trods sin spinkle Legemsbygning og sit af Naturen svagelige Helbred lykkedes det ham, ved ogsaa i sine Manddomsaar at udsætte sig for ethvert Slags Vejrlig og ved stor Tarvelighed i sin Levemaade, at naa en høj Alder. Denne Tarvelighed viste sig i hans Ydre, som i hans hele Væsen. For det meste var han iført en simpel Militærfrakke, men man saa ham ogsaa i en gammel sort Kjole og med en Voxdugs- kasket ikke sjæ ldent med hurtige Skridt gjøre sig en Prome­ nade paa Terrassen udenfor Slottet, ledsaget af sine Døtre Ca­ roline og Vilhelmine, som han holdt inderligt af. Offenlig eller ved Audienser viste han sig i Generals- eller Adm iralsuni­ form, hvoraf den første just ikke klædte ham synderlig godt. Han var temmelig uanselig og spinkel, hans Ansigtstræk vare ikke smukke, og de blonde Haar, som i hans Alderdom bleve sølvhvide, gav hans Fysiognomi noget blødagtigt, næsten noget undseeligt. Men lians blaa Øjne lyste af Venlighed og Godhed, og undertiden kunde de ogsaa, naa r Bevidstheden af hans Værdighed vaagnede hos ham i al sin Styrke — og det skete ikke saa sjæ ldent — lyne med Kongens Majestæt. I sin dag­ lige Omgang var han jævn, ligefrem, og skjønt han just ikke havde Ordet i sin Magt, og i Reglen var kort og but i sin Tale, idet han stødte Ordene frem, saa vidste han dog altid at vække Tillid, hvortil især bidrog, at han, naa r det blot var ham muligt, søgte at imødekomme alle billige Ønsker og sjæ ldent lod nogen gaa utrøstet fra sig. Derfor kaldtes han ogsaa F rederik den Ejegode. Det var ingen Overdrivelse, men det var et virkeligt Udtryk af den Følelse, som Folket nærede for ham. 1 ' * ' ! 1 i : Det hø rer ikke herhen at give et Billede af F rederik den Sjettes Liv og Karakter. Hvad jeg he r vil meddele, hø rer med til de Minder, der knytte sig til hans Ophold paa Frede­ riksberg og til Datidens Folkeliv, som ved Kongens Næ rhed og Deltagelse i samme fik et ejendommeligt Trylleskær. De Træk, som jeg skal anføre dels efter min Hukommelse, dels efter andres Beretninger, ville rrtaaske ogsaa bedre end en ud­ førlig Karak teristik egne sig til at gjenoplive Billedet af en