GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

383

for hvem han nærede den største Hengivenhed. Lars Ma­ thiesen var Medlem af Sogneforstanderskabet, og da Kon­ gens Samtykke var nødvendigt i et vist Kommuneanliggende, begav Lars Mathiesen sig op paa Frederiksberg Slot for at faa Audiens. Han blev indladt og, som Kongen plejede, foer han imod ham med de Ord: „Hvem er De? Hvad vil De‘?“ Lars, der ikke saa let blev bange, sagde Kongen, hvem han var, og i hvilken Anledning han kom. „Ilaa! haa! haa!“ lo nu, Kongen paa sin ejendommelige Manér: „De er altsaa Lars Mathiesen, den berømte Lars Mathiesen herude paa Frede­ riksberg ?“ — „Berømt eller berygtet, som man tager det, Deres Majestæt.1' — „Berygtet, ja saamænd,“ svarede Kongen, „for man fortæller, at De lærer den studerende Ungdom at drikke. Det gaar nok temmelig slemt til i Deres Bevært­ ning herude.“ Lars, der ikke ret kunde forstaa, om det var Spøg eller Alvor af Kongen, fandt det rigtigst at tage det som Spøg og slaa ind i en tilsvarende Tone: „Ja, er det ikke sandt, hvad jeg altid hajr sagt, at ens bedste Bestræbelser blive miskjendte,“ svarede Lars ganske frejdig. „Jeg skulde lære Ungdommen at drikke! Langtfra. Det er netop heldigt for de unge Mennesker, at de søge min Beværtning, thi ingen kan mere formane dem til Tugt, Moralitet og til at passe Bogen. Jeg giver dem ingen Kredit og sørger altid faderlig for, at Drikkevarerne ikke kunne stige dem til Hovedet. Det have baade de og jeg Fordel af.“ — „Haa, liaa! En rar Moral den!“ svarede Kongen leende. „Men lad det nu være godt og lad os tale om den anden Sag.“ Denne blev nu drøftet, og Kongen bevilgede det forlangte. Lars Mathiesen døde, saavidt erindres, i Foraaret 1852 i en meget høj Alder, efter at han i en Tid af henved 60 Aar havde været Vært paa Frederiksberg. I de sidste Aar havde hans Sundhed og Humør lidt meget ved Familiesorger, som gik den gamle Mand nær til Hjerte. Hans Ligbegængelse var maaske den talrigste, som nogensinde har fundet Sted fra Frederiksberg By.

KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER