GamleKongensKjøbenhavn

88

K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden

stume, bestaaende af en hø jrød Kjole, der havde tilhørt Kron- prinds Frederik, og et P a r æblegrønne Benklæder, der vare syede af et gammelt Billardklæde, engang skulde blive sit Fædrelands Stolthed og Hæder.

E fter at have dvælet ved Slottet, skal jeg nu omtale Haven, dets skjønneste Prydelse. Oprindelig var den anlagt i den stive franske Stil; dengang ansaas Symmetri for ligesaa nød­ vendig ved en Have som ved en Bygning. En Have maatte bestaa af snorlige Alleer og klippede Hækker, der sn a rt fore­ stillede Mure, Taa rne og Fæstningsværker, sna rt Kupler og Pyram ider, ja endog Mennesker og Dyr. T ræerne maatte være beklippede i bestemte Former, Blom sterpartierne vare an­ lagte som mathematiske F igurer, og overalt anbragtes Sta­ tuer i en bestemt Orden. Næsten i denne Smag va r Frede­ riksberg Have anlagt, og noget lignende kan endnu findes i Frederiksborg Slotshave. E t Prospekt af Frederiksberg Slot og Have fra 1764, set fra Midten af Haven, giver en Idé om dens daværende Udseende. Op til Slottet, hvor T errasserne nu ere, gik en Bakke, som paa begge Sider var beplantet med regelmæssigt klippede, i en bestemt Orden staaende T ræ r, der vare garnerede med Buxbomshækker. Slotstrappen strak te sig næsten ned til Bakken, og nedenfor denne befandt sig et højt Springvand. Endvidere var der h ist og her store Grøn­ ninger, hvor der var hensat L au rbæ rtræ e r i store Ballier; der var tillige fire runde Damme, og i en af disse befandt sig en lille 0 med det kinesiske Tempel, som endnu existerer. Fa- saneriet befandt sig der, hvor Fasangaarden nu er, og strax ved Indgangen til Haven — der, hvor der er B lom sterpartier paa begge Sider — var der et anseligt Menageri, indtil nogle Aar før Frederik den Sjettes Tronbestigelse, da en sørgelig Ulykke bevirkede, at det blev nedlagt, og at det forbødes for F rem ­ tiden h e r at huse eller fremvise fremmede glubende Dyr. Be­ givenheden blev i min Barndom fortalt saaledes: I et Bur befandt sig en stor og prægtig Løve. En Dag havde Vogteren været til Alters, og da han lige fra Kirken i sine sorte Klæ­ der traad te ind til Løven, slog denne, som ikke gjenkjendte ham i denne Dragt, sine mægtige Klør i ham, og efter at have tilred t ham forfærdeligt, flygtede den ud af den aabentstaaende Gitterdør og tog Vejen gjennem Haven, udbredende Skræk til alle Sider. Der blev gjort Jagt paa den, og omsider blev den