GamleKongensKjøbenhavn

87

K jøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

Og bliv ei sandseløs og ikke sinde-lam, Nu Du faaer Øie paa den Demant-Perle-Kram. Ønsk nu Du var saa fuld besat med Øine-Luer, Som for Prophetens Hiul, at Du de Kongestuer Kund’ gjennemgabc nok med Næse, Mund og Ilals, Ønsk, at der Øine var paa Børsen nu tilfals. Men brug de to, Du har, Du faaer ei fleer at kiøbe, Og lad dem nøisom i Gemakkerne omløbe.“

Derefter gaar Forfatteren over til poetisk at beskrive de forskjellige Gemakker: Tronsalen, Kongens Paradegemak, hvorved han ikke undlader at strø Virak for denne „Nordens Salomon", Dronningens Gemak, „straaltind rende af lu tter Sølv og Guld", Kongesengen med „de sødeste Gardiner, Omvirkede med Guld i Kiærlighedens Miner (Gud lad den blomstre skiøn og evig frugtbar staae, At Norden udaf den maae evig Scepter faae!).“ Endvidere sk ild rer han Tapeterne med de indvirkede Bil­ leder, Loftmalerierne, Po rtræ terne, kort sagt losl og fast, med en Begejstring og Fylde af Ord og Udtryk, som Nutidens Poeter maatte m isunde ham. En anden Digter h a r i en langt senere Tid sk ildret Slottet, men paa en hel anden Maade. IIvo mindes ikke Adam Oehlenschlægers „Frederiksberg", livori han med glødende F a rver h a r nedlagt de skjønne Ind ­ tryk fra sin Barndom og sin første Ungdom. Ile r om Vinteren, naar Slottet stod ensomt og forladt, vankede han alene om i de høje Sale. Ile r rø rte sig i hans Bryst den guddommelige Gnist, h e r vaktes hans Sands for Kunsten. Iler var del, at han, naar han kom hjem fra Degneskolen i Frederiksberg By, der „saa ud som en Svinesti", og hvor han sad paa Bænk sammen med en Hob lasede Drenge, fandt en velgjørende Adspredelse ved at betragte Malerierne og bygge Luftkasteller: „Her nar ieg vanket i tidlige Morgen,

Herlige Timer tilbragte jeg her. Følte ved Sneens oplivende Skjær Kunsten, hvis Genius byggede Borgen. Huldt Malerier Barnet indvier I den fortryllende brogede Kunst. Lidet jeg mærkte til Taagernes Dunst, Yndige Landskaber, deilige Kvinder, Hjertets fortryllende første Veninder."

Ingen anede dengang, at den lille smukke rødmussede Dreng med de klare, venlige Øjne, iført et hø jst ejendommeligt Ko