GamleKongensKjøbenhavn
K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden 89 skudt ved et Træ, som endnu slaar ved Sidevejen til Josty’s Pavillon. Vogteren døde et P a r Dage efter som en Følge af de Lemlæstelser, Løven havde tilføjet ham. Det var først i Slutningen af det forrige Aarhimdrede, at man begyndte paa at omdanne Frederiksberg Have til, hvad den nu er. Impulsen hertil kan med Føje siges at være ud- gaaet fra den berømte Landskabsgartner Hirschfeldt, som i sin „Theorie der Gartenkunst“ i høj Grad dadlede den stive og kunstlede Stil, hvori Haven var anlagt, og tillige gav Anvis ning paa Anlæget af en P a rk paa Slottets søndre Side mod Valby. Delte blev ogsaa fulgt, idet man i 1784, da Frederiksberg i Stedet for Fredensborg udkaaredes til Kongens Opholdssted om Sommeren, begyndte at anlægge den nuværende Sønder mark. Dette Anlæg var alt i 1787 i den Grad fremmet, at Prof. 0 . Wulff i „Morgenposten" nævnte Aar kunde sige: „Kjærkomment maa det være os, naar vi blive vaer, at der opstaaer en Landstrimmel, ikke fjern fra vore Volde, hvor Smag og Skjønhed, understøttet af den veldædige Kongehaand, fremlokker Naturens Yndigheder, hvor vi stundom, omringede af de stille landlige Glæder, kunne forgjætte Byens kjedsomme- lige Tummel. Søndermarken er denne Uskyldighedens F ri sted. Her h a r Kunsten og Naturen rak t hinanden Haanden og frem ledet Skjønheder, hvorover Øiet smilende studser. Søndermarken er ved sin rummelige Udstrækning, sine Skov buske, sine nydelige Smaaliøie, ligesom dannet til at vise yn dige Afvexlinger. Den Kant af Haven, som bøier ud til Valby, var særdeles skikket til at modtage nogle ukunstlede Prydelser, lie r kneise de toppede Høie, he rfra skuer Synet ud over frugtbare Sletter og Landsbyernes stille Vaaninger. Paa Høiens skjønse Sider sk jæ rper Bonden sin Lee, Græsset svinder for hans Hug, og de vellugtende Høbunker frem staa for vort Øie", osv. Det synes at fremgaa af denne Beskrivelse, at Søndermar ken i sin Nyhed var tilgængelig for Publikum. Men var det dengang Tilfældet, saa varede det kun. kort; Søndermarken blev lukket, og foruden den kgl. Fam ilie havde kun nogle faa privilegerede Adgang dertil. Men livorom al Ting er, saa lader det til, at den rene Smag, som paa en smuk og tiltalende Maade havde gjort sig gjældende ved Søndermarkens Anlæg, derfra ogsaa sn a rt begyndte at udstrække sig til Frederiksberg Ilave; der er Grund til at antage, at det først blev overdraget til den kgl. Slotsgartner ved Frederiksborg, J. L. Mansa, at forandre Haven saaledes, at den engelske Smag gjorde sig
Made with FlippingBook