GamleKongensKjøbenhavn

86

K jøbenhavneri for 5 0 til 6 0 Aar siden

mest tiltrækkende Punkter. Mod Syd ser man Søen mellem Sjælland og Amager, og saa over denne frug tbare 0 atter Havet, en Del af Egnen om Kjøge Bugt og Stevns Kridtbjerge; i Forgrunden ligger Valby med sine hvide Huse og kornrige Agre. Mod Vest øj ner man Roskildes Taarne. Mod Nord visér sig Slotshaven med Havet til Baggrund og mod Øsl det h e r­ lige Panoram a af Kjøbenhavn, der ogsaa kan ses fra den saakaldte Smallebakke i Haven, og he rfra kan Blikket strejfe over til den skaanske Kyst. I Slottets nederste Etage lialvt under Jorden var der et smukt Kapel, hvor der, medens den kongelige Familie havde Sommerophold paa Slottet, hold­ tes Gudstjeneste, og tillige førte en underjordisk Gang i en lang Strækning til Køkkenet, til Staldene, Vognremiserne og Ridehuset. I Slotsgaarden var der i æ ldre Tid et Spring­ vand, hvorom det i et Digt af Bendix Didrichsen, der ud ­ kom 1705 og indeholdt en ligesaa udførlig som begejstret Skil­ dring af Frederiksberg Slots og Haves Herligheder, hedder:

„Saasnart man Foden da faaer inden denne Laage, Saa seer man strax, hvor hoit Fontainen op kan kaage, I Favnemaal udaf sin bøssepibet Hals .Sit færske Vand, at det for hver Mand er tilfals. (Tænk dog! Hvad Møie man har havt saa hoit at lede Fra Peblingsøen ud, at Biærget saa kan svede Det isekolde Vand op af sin indre Part Og lønlig Blærestreng med slig en Force og Fart!).“

I samme Digt gives en Skildring af Slottets Indre, der indledes paa følgende Maade:

„Korn nu kun indenfor med mig en Haandevende, Og let Dit Øie op, saa skal Du selv bekiende, At al den store Pragt, Du saae foruden til, Slet intet andet er, end lutter Børnespil Imod det Værk, som her indvendig for dit Øie Fremstilles og kan saa Beskueren fornøie, At hvem, som skiønne kan paa nogen Kongepragt, Han tage nu sig selv og sin Fornuft iagt. Dog holdt: og studs Dig her midt paa den Marmortrappe, Og gak ei ind, før Du den Overdeel og Kappe Beseer, som klæder saa den Indgangs-prægtig Dør, Og giør Dit Knæfald først for den, som det Dig bør. Du strax da mærker af de tvende Gibseløver, Som bær det store Navn i deres Kløer og Kløver (?) Og overskygget med Guldkronens takket Sol, At indenfor der vist staaer en Monarche-Stol. Gaa saa kun dristigt ind, og bed at man oplukker Dig hvert Gemak, som Du i Knæ Dig for nedbukker