GamleKongensKjøbenhavn

43

Kjøbénhavneri for 50 til 60 Aar siden

andet godt Indfald eiler morsom Anekdote og — man holdl ingen la ler. Der blev vel ogsaa udbragt Skaaler, men disse indlededes ikke paa liin pompøse, stundom for adskillige Ta­ lere ikke lidet halsbrækkende Maade, men de lød saaiedes: „Nu vil jeg udbringe en Skaal for Hr. Grosserer Hans Jensen og hans Madame . . . . Nu maa vi drikke paa de unge For­ lovede, Jfr. Petersens og Hr: Christensens Velgaaende, det gaa dem ve l!“ Saa besvaredes det med: „Og dette skal være Jfr. Petersens og Hr. Christensens Skaal; og Skam for den, som ikke, osv.“ , og saa udbrød man i skingrende Hurraraab, der lød langt ud i Gaden. Men talte man kun lidet, det vil sige ved Skaalerne, — thi iøvrigt var Munden godt paa Gang —, saa sang man desto mere. I ethvert velindrettet Hus var der Sangbøger, og hvor der ingen var, bleve de lejede til Festligheden. Der blev sunget patriotiske Sange, som skildrede Danmarks Herlighed, saa­ iedes som „Dannevang ved grønne Bred“ , „Danmark, Dan­ mark, hellige Lyd, himmelske F ryd“, o. fl., men især var det Rahbeks, Zedlitz’s, Abrahamsons, Oehlenschlågers og mange andres Drikkeviser, der bleve sungne, og hvis Melodier vare almindelig bekjendte. Det var Drikkevisernes T id ; der var en lyslig Sorgløshed i disse Sange; der var maaske ogsaa en vis kynisk Livsanskuelse deri, men det Humor, hvormed Digteren blæste ad alle Livets Trængsler, havde noget vel- gjørende og forfriskende. Alle sang de Vinens Pris og lovpriste dens Virkninger paa Gemyttet, og man skulde fristes til at tro, at denne Drikkevisernes Tid ogsaa paa en vis Maade var Drikkelagenes, hvor man endte under Bordet. Dette var dog ingenlunde Tilfældet, i det mindste ikke i de selskabelige Sam­ menkomster, jeg her nærmest har for Øje. Vinen blev nok meget besungen, men den blev kun lidet drukket ved slige Selskaber, og overhoved var man aldeles ikke umaadeholden indenfor Familielivet. Den væsen ligs te Drik ved et Aflen trak­ tement var Punsch, tillavet efter Schillers Recepl i hans Vise „Vier Elemente, innig gesellt'1: Rom, kogt Vand, Citron og Sukker og, naar det kom højt, lidt Krydernelliker. Den blev tillavet i en mægtig Bolle, i Reglen af kinesisk Porcelæn, og saa kunde enhver øse saa meget, han vilde, og saa ofte, han vilde, i sil Glas. Drikken, i større Kvantiteter,- var jo nok berusende, men da man saa temmelig var vant lil den, gjorde den ikke nogen betydelig Virkning. Denne visle sig i Heglen kun i mere højrøstet Tale og Latter, i mere skingrende Sang og i et mere støjende Væsen. Ogsaa Damerne fik deres til-