GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

42

faldne Personer. I Familier af Borgerklasserne, og navnlig i saadanne, hvor den gamle Jævnhed endnu var tilstede, og hvor man ikke higede efter falsk Glimmer, kom Slægtninge, Venner og Bekjendte jævnlig sammen; man saa ofte lil hin­ anden, som det hed i daglig Tale, og mindre eller større Sel­ skaber hørte lil Livets Fornødenheder. Men disse selskabe­ lige Sammenkomster vare i Reglen af en noget anden og i ethvert Tilfælde gjennemgaaende af en langt mindre luxuriøs Natur end de nuværende Selskaber. At gjøre en Middag, som det nu er Moden selv i de alminde­ lige Borgerklasser, hørte lil de største Sjældenheder og fandt kun Sted ved en enkelt Familiefest. Delte laa vel for en Del i den Omstændighed, at man spiste laifgt tidligere til Middag, nemlig Kl. 12 eller 1, og lil Aften senest Kl. 7. Forskjellen mellem nu og da ligger paa en vis Maade dog kun i Benæv­ nelsen, thi nu er Frokosttiden henlagt til den forrige Middags­ tid, og Middagstiden lil Eftermiddags- eller Aftenstid, skjønt jo rigtignok ogsaa Maaltiderne ere bl evn c af en forsk jel lig Natur, da der paa den Tid, paa hvilken man forhen indtog varm Middagsmad, nu spises kold Frokost. Men at holde en solen Middag Kl. 12—1 fandtes saameget mindre rigtigt, som det jo vilde gjøre et betydeligt Skaar i Dagens Forretninger. Derfor bleve Traktementerne, som de kaldtes, lienlagte til om Aftenen paa den Tid, hvor man ellers nod Dagens sidste Maal- tid, og hvad man dengang kaldte Aftenselskaber, traf omtrent i Henseende til Tiden sammen med Nutidens Middagssel­ skaber. ‘ 1 ' ’ i i ; Den egenlige Forskjel bestod i .Arrangementet og i Sel­ skabelighedens Natur. Retterne vare faa, men de sædvanlige kraftige: Gaase-, Oxe- eller Svinesteg med Gemyse til og en Kage, Kogekunsten var endnu i sin Barndom, Smagen langt­ fra saa kræsen eller maaske ikke saa lutret som nu, og de krydrede Retter, alle de forskjellige Geléer og Kompositioner, der ligesaa meget tiltale Øjet som Ganen, saas da kun som en fuldstændig Undtagelse paa de fornemmes eller meget riges Bord. Opdækning og Service vare ogsaa tarvelige, det var kun ved meget højtidelige Lejligheder i borgerlige Huse, at det gamle, fra Fædrene arvede Sølvtøj kom frem, og om Belysningen gjælder, hvad der tidligere er anført med Hensyn til Beværtningsstederne. Men alt dette gjorde paa ingen Maade Skaar i Lystigheden. Denne var fri og ubunden, da man kun lidet kjendte til Konveniensens trykkende Baand. Man pas­ siarede højrøstet, man lo, saa del skingrede, over el eller