GamleKongensKjøbenhavn

44

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

børligc Part af Varerne, og Øjnene lindrede, og Kinderne blus­ sede. Blev der saa foreslaaet en Panteleg, gik man gjerne ind derpaa i Ilaab om, at sympathetiske Sjæle skulde møde hinanden. Man „faldt i Brønden14, „gik polsk Tiggergang 4, „skriftede4 med den største Fornøjelse af Verden, og det kunde ogsaa nok træffe sig, at Scenerne fra Holbergs „Jule­ stue4 gjehtog sig. Dog trak disse Traktementer sjældent langt ud paa Natten. 1 Reglen skiltes man ved Midnat, og med tungt Hoved, men med let Sind vandrede man hjemad, i den Overbevisning at have moret sig ganske fortræffelig. Til Vinterfornøjelserne hørte især Maskeraderne, en For­ lystelse, som mange Aar forinden var meget i Brug her i Kjøbenhavn, men i Begyndelsen blot ved Hoffet og i de for­ nemmes IIuse, og da kaldtes den „Wirthschaften". Del Var en Art Karnevalslystighed, og den fandt nærmest Sled ved Fastelavn. De offenlige Maskerader i Kjøbenhavn bleve nok egenlig indførte af Franskmanden Etienne Capion, som byg­ gede Theatret i lille Grønnegade, og som for at oprejse sine forfaldne Finanser og bøde paa det Tab, han led ved en farlig Konkurrence med fremmede Gjøglere, navnlig med den be­ kjendte stærke Mand J. E. v. Eckenberg, fik Tilladelse lil al give Assembleer og Maskerader, der kostede 21 Sk. pro per­ sona, hvorfor der tillige opvartedes med The, Kaffe, Chokolade og Basetspil. Som det lader til, bragte disse Maskerader dog ikke det forventede Udbytte, thi Capion maatte kort efter absentere sig for Gjæld. Flere af Skuespillerne, deriblandt Ulsøe, benyttede imidlertid efter hans Bortgang Privilegiet, og man har endnu en Bekjendlgjørelse om en „smuk og honnet Assemblee4, som den 5te April 1723 Kl. 5 Eftermiddag skulde gives paa Komediehuset i lille Grønnegade, undertegnet af nævnte Ulsøe. Disse offenlige Maskerader bleve imidlertid næsle Aar forbudte ved en kongelig Befaling. Aarsagen hertil var fornemlig det dermed forbundne Hasardspil, livorvel dog nok Hensynet til det Tab, som de forskjellige bestaaende Lotterier led derved, mere kom i Betragtning end den For­ dærvelse, som dette Spil kunde afstedkomme i Samfundslivet. Men for Theatret og for Skuespillerne, som ved Forbudet mod offenlige Maskerader gik Glip af en god Indtægt, var del højsl uvelkomment, og da Holberg i sit ypperlige Lystspil „Maskeraden4, der opførtes kort Tid, efter at den kgl. Resolu­ tion var udkommen, lader Henrik føre el meget veltalende Forsvar for denne Forlystelse, kan det vel antages, at han, hvem Theatrets Vel laa meget paa Hjerte, paa denne Maade