GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden 41 Varer til særdeles billige Priser. Noget hidtil uhørt var det f. Ex., at man her kunde drikke en Kop god Chokolade for 6 å 8 Skilling; i Schweizerkonditorierne havde denne yndede Drik altid kostet 16 å 20 Skilling. Det gjorde formelig Epoke, og Søgningen var saa stor, at Lokalet næsten ikke kunde rumme de mange Gjæster. Senere flyttede R. T. Kehlet til et større Lokale paa et andet Sted i Gothersgade, og endelig etablerede han den i sin Tid saa bekjendte Beværtning „Rosen­ lund" paa Værnedamsvejen, med dens Luftballoner, Fyrvær­ kerier, Koncerter osv., foreviget i Overskoiis „Capriciøsa". R. T. Kehlet var, som han selv kaldte sig i sine Avertisse­ menter i Adresseavisen og i sin Polemik med Modstanderne, hvilke han, som alle Reformatorer, havde i et ikke ringe Antal, el gammelt spekulativt Hoved, der kjendte sin Tid og dens Fordringer, og man kan vel betegne ham som Carsten sens Forgænger. Hans Exempel var ikke blot smittende, men tillige tvingende; tle andre Beværtningssteder maatte gaa med i Kon­ kurrencen, naar de ikke vilde knuses af den, og saaledes ind- traadte der en fuldstændig Omvæltning. Indretningen blev mere komfortabel og luxuriøs, og der oprettedes endog egne Dame-Kaféer. En Broder til R. T. Kehlet, Christian ved Navn, fulgte efter og overtrumfedé endog denne. I Erichsens Palais paa Kongens Nytorv havde han en storartet Kafé med Kon­ certer af et stort Orkester fire Aftener 0111 Ugen. Saa etablerede han „Alleenberg“ i Frederiksberg Allee i den Ejendom, han kjøbte af en bekjendt Restauratrice, Mad. Lynge, og det varede ikke. længe, førend dette saa meget yndede og saa stærkt be­ søgte Beværtningssted fandt en farlig Konkurrent i „Sommer­ lyst'1, der af Tliorup indrettedes i det gamle „Ratzeborg“ , hvilket af Almuen, som meget besøgle dette Sted, kaldtes „Blokskibet" paa Grund af de i Plankeværket anbragte Luger. Udviklingen af denne Reform tilhører en nyere Tid, og vi skulle derfor ikke videre følge den. Forinden den ret var kommen i Gang, var det, at det kjøbenhavnske Klubliv egenlig florerede. Dette skal jeg senere komme tilbage til. Den egen­ lige Selskabelighed koncentrerede sig dog dengang, langt mere end det nu er Tilfældet, i Familielivet. Der var en Tid, da det næsten ansaas for en Skam at søge offenlige Steder, de ældre fandt det uforeneligt med deres Alder og Værdighed, og de yngre, for saa vidt de befandt sig i en tjenende Stilling, maatte enten afholde sig derfra eller lægge Dølgsmaal derpaa, fordi de ved at besøge Billarder og Værtshuse let ifølge Dati­ dens Anskuelser kunde paadrage sig Skinnet af al være for