GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

369

blev kun slet belønnet, thi da han kom hjem, blev han Gjen- stand for allehaande Forfølgelser. Der blev gjort Nar ad ham i „Korsaren", hvor hans Billede en Tid hørte til det staaende Inventarium; han blev, som han fortæller, overfaldet og for- haanet paa Kjøbenhavns Gader baade af vel- og sletklædte Banditer, og to Gange forsøgte man at forgive ham. Om disse Forgifteiser ytrer han sig rigtignok paa en temmelig dunkel Maade, hvoraf det synes at fremgaa, at hans levende Fan­ tasi herved har spillet ham et Puds, thi at Haaret falder af, og at der i dets Sted voxer „hvide Børster", kan dog næppe være Resultatet af en Forgiftning. Men trods disse Forfølgelser holdt han ud og arbejdede frisk væk paa Planerne til Refor­ mer i Samfundslivet, navnlig paa Udkastet til en hel ny Kri- minallovgivning. Samtidig dermed sendte han jævnlig Breve til Kongen, hvori Smerten over Forfølgelserne og over de Hindringer, der fra alle Sider lagdes for hans filantropiske Bestræbelser i Menneskehedens Tjeneste, udtalte sig af et be­ væget Hjerte, medens han tillige tolkede Kongen sin Erkjendt- lighed for den Husvalelse, hans Naade havde skænket ham. Heri citerede han Tankesprog af Rousseau, Cromwell, Schil- ler o. s. v. Han havde intet mere at haabe og frygte, og som Schillers Thekla kunde han udbryde:

„Das Herz ist gestorben, Die Welt ist leer, Und weiter giebt sie Dem Wunsche Nicht mehr.

Du Heilige! rufe Dein Kind zuriick. Ich habe genossen das irdische Gluek, Icb habe gelebt und geliebet.*'

Imidlertid havde Kongen, som han fortæller, paatvunget ham 600 Rdl. aarlig', fordi han i hans Tjeneste havde tilsat hele sin Formue og ikke villet modtage noget Embede. Under Udarbejdelsen af sit Udkast til en Kriminallov fik han for­ skjellige skriftlige Vink af Kongen, og da det var færdigt i 1846, blev det ifølge Kongens Opfordring trykt, foruden at det tillige skulde trykkes i tysk Oversættelse. Men næppe vare to Ark af denne færdige, før det Tordenbudskab naaede Jør­ gensen Jomtou, at hans store Velynder var afgaaet ved Døden. Ligesom delte Dødsfald frembragte store Omvæltninger i det offenlige Liv i mangfoldige Forhold, saaledes var det na­ turligvis ogsaa skæbnesvangert for den arme Jørgensen Jom- tou. Nu begyndte hans egenlige Lidelseshistorie. Den ham J. Davidsen: Fra det gamle~Kongens Kjøbenhavn 24