GamleKongensKjøbenhavn

368

Kjøbenhavnske Originaler

Hus han nød de herligste Glæder, og hvis to livfulde, aand- rige og vennehulde Døtre han ikke kunde glemme. Ved Af­ skeden sagde Hofraaden lil ham: „Naar De kommer hjem, skal De lade Dem ansætte som Kabinetssekretær; thi der er De paa Deres Plads/* Men det vilde han dog ikke. Denne Rejse gjorde han for det meste til Fods og brugte af sine egne Penge 400 Rdl. Da han kom hjem, forelagde han Kongen Resultatet af sin Rejse, blandt andet Planen til en Straffeanstalt lig den i Prag. Kongen havde, som han fortæller, tiltænkt ham Direktørposten for denne Anstalt, men Planens Iværksættelse blev udsat, og han blev derfor heller ikke Direktør. Det begyndte overhoved at gaa op for ham, at han blev modarbejdet fra alle Sider, og at navnlig Ste­ mann var hans arge Fjende. Fast besluttet paa at trække sig tilbage, sagde han til Kongen: „Lad os skilles ad. Det For­ hold, livori vi staa lil hinanden, miskjendes og leder dog ikke til noget. “ Det Spørgsmaal, Kongen gjorde ved denne Lejlig­ hed, om han ogsaa vilde slutte sig til hans Modstandere, krænkede ham dybt og foranledigede, at han i en længere Skrivelse forsvarede sig og beraabte sig paa sine store For­ tjenester. Han vilde ikke inere skrive noget offenlig; med sin Brochure „Om Opdragelsen" vilde han for stedse tage Afsked fra den literære Bane og forlade sil Fædreland, „livor saa mange blodige Minder og Taarer klæbe ved Erindringen.“ „Jeg agter,“ hed det tilsidst i Skrivelsen, „nu at træde tilbage til den Virkekreds, hvori min Fader — den retskafneste og mest elskede og agtede Mand, jeg har lcjendt — var; men da intet Fabrikvæsen her i Landet kan trives, saa længe vi have dette Toldvæsen, og jeg desuden ønsker at lære Kattuntryk'ning og Glitning m. m. i Udlandet, agter jeg at indtræde to Aar i Læreforhold i Elberfeld.“ — Følgen af denne Skrivelse var, at Kongen lod ham kalde og overtalle ham til at blive. Det er atter hans eget Referat. Han vedblev nu at udarbejde forskjellige Ting, som han forelagde Kongen, deriblandt Forslag til Ophjælpning af den arbejdende Klasse i Kjøbstæderne og paa Landet, navnlig Husmandsstanden, Udkast til Anordninger o. s. v. Igjen begav han sig (i 1843) paa en Rejse. I Wien vilde Kolowrath formaa ham til at blive med Løfte om ,at sørge for ham; men han svarede: „Jeg kan ikke, Deres Excellence! Uagtet jeg ikke ejer en Fodsbred Jord i mit Fødeland, er det dog for mig, som om hele Danmark tilhørte mig, og hvor jeg er, er der noget, som trækker mig hjem.“ Men denne Kjærlighed lil Fædrelandet