GamleKongensKjøbenhavn

367

Kjøbenhavnske Originaler

i det, vi staa, kunne vi staa til hinanden. Hvis jeg modtager et Embede, er der en, der har et, der er større end mit, og ham skal jeg bære paa (?), og hvis jeg modtager en Titel og Orden, er det samme Tilfældet; men 1111 staa vi — Mand imod Mand — ligeoverfor hinanden. De over Staten, og jeg udenfor den. Hvis vi ærlig række hinanden Haanden og staa hinanden bi i Nødens Stund, kunne vi stifte meget godt og forhindre meget ondt.“ Jeg refererer kun og overlader Jørgensen Jomtou Ansva­ ret. Men utvivlsomt er det, at han omtrent et Aar efter med 300 Rdl. i Rejsepenge — mere forlangte han ikke — ifølge Kongens Ønske begav sig paa en Rejse „for at forskaffe sig et almindeligt Overblik" og for at undersøge, hvilke af Ud­ landets Indretninger man til Befordring af Almenvellet kunde med Nylte anvende i Fædrelandet. Adler tilbød ham An­ befalinger til Gesandterne i Berlin og Wien, men Svaret var: „Nej, jeg skal nok anbefale mig selv," og det lader til, at han holdt Ord, thi han fandt Adgang overalt. I Dresden stiftede han f. Ex. Bekjendtskab med Geheimekonferensraad Lan- genau, der henledede hans Opmærksomhed paa de Ting, han burde se, „thi," tilføjede han, „naar De kommer hjem, er De Minister," hvortil Jørgensen Jomtou mente, at det skulde han nok tage sig i Agt for at blive, da hans Karakter ikke passede dertil. Han nævner mangfoldige store Mænd, som lian paa sine Rejser kom i Berøring med, og som alle vare særdeles henrykte over ham. En sagde til ham: „Kongen af Danmark maa være en meget aandrig og oplyst Fyrste, efter­ som han sender en saadan Mand til Udlandet;" en anden: „Hvis De ikke arbejder for Evigheden, ved jeg ikke, hvorfor De arbejder; thi hvad De gjør, kan intet Menneske betale Dem;" — en tredie: „De er et rent Fond, thi De har ingen Ærgjerrighed" o. s. v. I Wien blev han ført om i alle Lære­ anstalter o. desl., og overalt blev han, da han, som han siger, ikke havde forsynet sig med nogen Titel, benævnet „Hofraad" eller „Direktør". Han blev optaget som Æresmed­ lem af Industriforeningen og indbudt til at deltage i Redou­ terne ved Hoffet, hvor den østerrigske Indenrigsminister Ko- lowrath betroede ham sine Tanker om Konstitutionen og mente, al Wienerne brød sig Pokker om en saadan, naar de blot fik Lov til at synge, le og sige Vittigheder, medens han dog vilde forpligte sig til at tilvejebringe 100,000 Underskrif­ ter for den frieste Konstitution i Verden. Han fik en Anbe­ faling til Stadshauptmanden i Prag, Hofraad Muth, i hvis