GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

358

samme Udseende, Stykket er med faa Variationer det samme, Intrigen og de handlende Personer ere i det væsenlige ufor­ andrede. Den bedragne Mester, hans galante Madame, den intrigerende Læredreng og Madamens Elsker, der udgives for en efter 15 Aars Fraværelse hjemvendt Broder, hvis An­ sigtsfarve er noget sværtet af den tropiske Sol, udførte alle deres Roller med et Liv, som i det hele tilfredsstillede Pub­ likum, især Nuinerparketlet, der, som sædvanlig, var ind­ taget af Børn. Om end Stykket saaledes ikke indeholdt noget nyt, er det dog ikke uden dramatisk Effekt, navnlig i Slut­ ningen; det har en flydende og utvungen Dialog og tæller ikke faa Scener, der ved en saadan Udførelse, som blev dem til Del, var meget tiltrækkende og underholdende. Det behørige Kvan­ tum Kar og Møbler blev ituslaget med en Naturlighed og Energi, der kommer Sandheden meget nær, og det var et dobbelt glædeligt Fænomen for Anmelderen at bemærke, hvor­ ledes den jakelske Tradition har vedligeholdt sig saavel i Stykkets Ide som i Dialogen og i Spillet. Begge de spillende bleve fremkaldte og viste sig under Publikums levende Ap­ plaus hver med en Lertallerken i Haanden" o. s. v. — Ath- leten Jean Dupuls, bekjendt fra Tivolivisen, er ligeledes Gjen- stand for Beundring hos Anmelderen, som ikke forsømmer et Sideblik til denne Kunstners Hustru, „der heller ikke er ilde at se paa". Om Stemninger og Tilstande i Skoven give forskellige Smaaartikler værdifulde Oplysninger. Saaledes fortælles der blandt andet, at Skov-Politimesterens Navn stundom gav Anledning til forskjellige Misforstaaelser og Forviklinger. Til Exempel anføres, at. der i Charlottenlund forefaldt et Slags- maal, hvori Politimesteren — formodenlig paa Embedsvegne — tog Del og søgte at standse Urolighederne ved at sætte Skræk i de ophidsede Gemytter. „Tag Jer i Agt," sagde han, „ved I, hvem jeg er? Jeg er Normann." — „Ja enten Du saa er en Normand eller en Svensker," svaredes der, „saa skal det ikke frelse Dig, kan Du tro." — Endvidere klages der over, at der i Modsætning til den Støj og Tummel, som her­ sker om Dagen paa Bakken, er en Stilhed om Natten, der er pinlig og utaalelig. Denne ønskes forandret, om ikke paa anden Maade, saa ved et Par Vægtere, der ere vel skikkede til at bringe Forstyrrelse i Roligheden. En Artikel indeholder Betragtninger over Aarsagen lil det Forfald, hvori Dyrehavslivet er konnnet, samt over Grun­ dene til, at man ikke tager saa meget ud i Skoven og morer